brændsel ('okhlah eller ma'akholeth, "føde"): Nævnes specifikt kun i Det Gamle Testamente, i Es 9,5; Es 9,19; Ez 15,4; Ez 15,6; Ez 21,32. Dets generelle, ordene betydning i disse sammenhænge er "ild-føde," og kunne omfatte enhver slags brændbart materiale. De almindelige brændselstyper var træ af forskellig art (selv inklusiv torne, Sl 58,9; Sl 118,12; Præd 7,6), og tørre stilke af blomster eller græs (Matt 6,30), kulsortholdigt træ som trækul (3 Mos 16,12; Es 44,19 og hyppigt), og tørret møg (Ez 4,12; Ez 4,15)). Der er ingen sikker indikation på, at hebræerne kendte vores kul som brændsel, og deres huse, uden skorstene, var ikke indrettet til omfattende brug af brændsel til opvarmning.

Leonard W. Doolan