(swet hosei thromboi haimatos): Beskrevet i Luk 22,44 som en fysisk ledsagelse af vor Herres angst i Getsemane (om passagen, som mangler i nogle håndskrifter, se Westcott og Hort, The New Testament in Greek). Mange ældre forfattere forstår dette sådan, at sveden dryppede på samme måde, som blodklumper drypper fra et sår, idet de betragter det foranstillede græske ord som blot udtryk for en sammenligning, som i Matt 28,3, hvor leukon hos chion betyder "hvid som sne." Tilfælde af virkelig udsivning af blod beskrives i flere af de middelalderlige beretninger om stigmatisering, og Lefebvre beskriver forekomsten af noget lignende i sin beretning om Louise Lateau i 1870. For henvisninger til disse tilfælde se artiklen "Stigmatization" i Encyclopedia Britannica (11. udgave), XXII, 550. Det taler måske til fordel for den ældre fortolkning, at det ord, Aischylos bruger for bloddråber, er stagon (Agam. 1122), og hos Euripides stalagmos, ikke thromboi. Ingen af de eksempler, Tissot (Traite des nerfs, 279) eller Schenck (Observ. med., III, 45:5) giver, kan siges at være uangribelige; men da vor Herres angst var uden sidestykke i menneskelig erfaring, er det tænkeligt, at den kan have været ledsaget af fysiske tilstande af en enestående art.

Alex. Macalister