de-zir': Verbet "at begære" betyder i Skrifterne sædvanligvis "at længes efter", "at bede om", "at kræve" og kan bruges i god eller dårlig betydning (jf. 5 Mos 7,25 KJV). RV gengiver ofte den mere bogstavelige betydning af hebraisk. Jf. Job 20,20, "glæde"; Ordsp 21,20, "kostbar"; Sl 40,6, "glæde"; aiteo (undtagen Kol 1,9) og erotao (undtagen Luk 7,36) gengives med "at bede om" og zeteo med "at søge" (jf. Luk 9,9 o.a.). Det hebraiske kacaph, bogstaveligt "at miste i værdi", oversættes (Sef 2,1) med "har ingen skam" (RV, randnote "længsel", KJV "ikke ønsket"). Den bogstavelige oversættelse "at miste i værdi", "at degenerere", ville være mere i harmoni med sammenhængen end de foreslåede oversættelser. Det hebraiske chemdah (2 Krøn 21,20, "uden at være ønsket") betyder ifølge arabisk "at prise", "at takke". Sammenhængen stiller kong Jorams begravelse i kontrast til hans fædres. I det sidste tilfælde var der "brænding", dvs. anerkendelse og pris, men da Joram døde, var der ingen chemdah, dvs. der var ingen ros for hans tjenester for riget. For "begær" i Præd 12,5, se kapersbær.

A. L. Breslich

(5 hebraiske og 5 græske ord gengives sådan, nemlig:

(1) nephesh,

(2) sheriruth,

(3) ta'awah,

(4) chamadh,

(5) 'awah;

(1) epithumia,

(2) hedone,

(3) epipotheo,

(4) orexis,

(5) pathos):

Ordet har både som verbum og som substantiv en god og en dårlig betydning. Det betød sandsynligvis oprindeligt et stærkt ønske, en trang, en unormal appetit, ikke kun efter fysisk, men også efter åndelig tilfredsstillelse. Det er dog efterhånden i brug næsten helt blevet begrænset til den dårlige betydning. Nogle gamle oversættelser accepteres ikke nu, idet ordet bruges i forbindelser, som i dag virker næsten respektløse. Betydningsnuancerne læres ved at undersøge de hebraiske og græske grundord.

1. Brugen i Det Gamle Testamente:

Substantivet og verberne er:

(1) Nephesh, i 2 Mos 15,9 og Sl 78,18 oversat med »ønske«; »Mit ønske skal stilles tilfreds«; »ved at bede om mad efter deres ønske«. En stærk, men ikke sanselig, betydning.

(2) Sheriruth, der betyder »stædighed«, ond indbildning. Jahve sagde (Sl 81,12): »Jeg lod dem gå efter deres hjertes stædighed«, en egenrådig selvtilfredsstillelse.

(3) Ta'awah, »en glæde«, »en længselsfuld tilfredsstillelse«, og således kom det til at betyde »syndig nydelse«. Oversat i Sl 78,30 med »det, de ønskede«, det, de intenst længtes efter, med henvisning til Jahves forsyning med mad i ørkenen. Også i 4 Mos 11,4 om »kød at spise« siges det, at mængden »begærede overmåde«, dvs. »trængte ivrigt«.

(4) Chamadh, verbet der betyder »at glæde sig over«, »elske højt«, »begære«, sandsynligvis med onde formål. Den unge mand advares mod den onde kvinde (Ordsp 6,25): »Begær ikke hendes skønhed.« Her er den dårlige betydning tydelig, for i samme sammenhæng bruges udtryk som »skøge«, »ægteskabsbryderske«, »ond kvinde«.

(5) 'Awah, der betyder »at ønske stærkt«, længes efter, med utilbørlig vægt, med en ond ånd, dog måske ikke med uren tanke. I 4 Mos 11,34 henvises der til et sted kaldet qibhroth ha-ta'wah, »begærets grave«, hvor »de begravede det folk, som havde begæret«. Sl 106,14 henviser også til israelitterne, som »begærede overmåde«. Oversat i 5 Mos 12,15; 5 Mos 12,21 med »din sjæls ønske«; 12,20; 14,26, »hvad din sjæl ønsker«. Disse passager i Femte Mosebog betyder tydeligvis begær kun i god betydning.

2. Brugen i Det Nye Testamente:

Som i Det Gamle Testamente finder vi også i Det Nye Testamente begge betydninger af ordet.

(1) Epithumia bruges hyppigst og betyder en længsel efter det ulovlige, deraf: kødeligt begær, ønske, lyst. Følgende henvisninger rummer tanken, ikke kun om syndigt begær, kendt som »kødeligt«, »verdsligt«, i modsætning til »åndeligt«, »himmelsk«, »menneskets vilje« i modsætning til »Guds vilje«, men også det sanselige begær forbundet med ægteskabsbrud, utugt; verbum i Matt 5,28; Mark 4,19; Joh 8,44; Rom 1,24; 1 Kor 10,6; Gal 5,16; Gal 5,17; Gal 5,24; Tit 2,12; 1 Pet 1,14; 1 Pet 1,1 Joh 2,16 f; Jud 1,16; Jud 1,18; Åb 18,14.

(2) Hedone, glæde ved sanselighed, deraf onde fornøjelser; oversat i Jak 4,1; Jak 4,3 med »fornøjelser«: »Jeres fornøjelser, som fører krig i jeres lemmer«; »I beder forkert, for at I kan ødsle det bort på jeres fornøjelser« (KJV »begær«).

(3) Epipotheo betyder at trænge intenst efter den forkerte besiddelse; oversat i Jak 4,5 med »længes (KJV »begærer«) til misundelse«.

(4) Orexis, brugt i Rom 1,27, betyder ud fra sammenhængen tydeligvis »begær« i værste betydning; oversat med »begær«.

(5) Pathos, der betyder »lidenskab«, uordnet hengivenhed, med forestillingen om lidelse i sig; oversat i 1 Thess 4,5 med »begærets lidenskab«.

William Edward Raffety