Spring til indhold

Bror

På engelsk: Brother

Easton's Bible Dictionary

1

I den naturlige og almindelige betydning (Matt 1,2; Luk 3,1, 19).

2

En nær slægtning, en fætter (1 Mos 13,8; 14,16; Matt 12,46; Joh 7,3; ApG 1,14; Gal 1,19).

3

Simpelthen en landsmand (Matt 5,47; ApG 3,22; Hebr 7,5).

4

En discipel eller efterfølger (Matt 25,40; Hebr 2,11, 12).

5

En af samme tro (Am 1,9; ApG 9,30; 11,29; 1 Kor 5,11); heraf kom de tidlige disciple af vor Herre til at kende hinanden som brødre.

6

En embedsfælle (Ezra 3,2; 1 Kor 1,1; 2 Kor 1,1).

7

Et medmenneske (1 Mos 9,5; 19,7; Matt 5,22, 23, 24; 7,5; Hebr 2,17).

8

En, der er elsket eller nært forenet med en anden i hengivenhed (2 Sam 1,26; ApG 6,3; 1 Thess 5,1). Jesu brødre (Matt 1,25; 12,46, 50: Mark 3,31, 32; Gal 1,19; 1 Kor 9,5 osv.) var sandsynligvis Josefs og Marias yngre børn. Nogle har ment, at de kan have været Josefs børn fra et tidligere ægteskab, og andre, at de var børn af Maria, Jomfruens søster og Kleofas’ hustru. Den første fortolkning er dog den mest naturlige.

International Standard Bible Encyclopedia

bruth'-er ('ach; adelphos = slægtning ved fødsel, af de samme forældre eller samme forælder): Bruges vidtstrakt både i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente om andre forbindelser og relationer og udvides under Kristi lære til at omfatte menneskehedens universelle broderskab. Anvendes især i den naturlige betydning, som om Kain og Abel (1 Mos 4,8); om Josef og hans brødre (1 Mos 42,3); om Peter og Andreas, om Jakob og Johannes (Matt 10,2). Om andre relationer:

(1) Abrams nevø, Lot, kaldes "bror" (1 Mos 14,14);

(2) Moses' landsmænd er "brødre" (2 Mos 2,11; ApG 3,22; jf. Hebr 7,5);

(3) et medlem af den samme stamme (2 Sam 19,12);

(4) en allieret (Am 1,9), eller et allieret eller beslægtet folk (4 Mos 20,14);

(5) brugt om fælles discipelskab eller menneskehedens slægtskab (Matt 23,8);

(6) om moralsk lighed eller slægtskab (Ordsp 18,9);

(7) om venner (Job 6,15);

(8) en ligemand i rang eller embede (1 Kong 9,13);

(9) en af samme tro (ApG 11,29; 1 Kor 5,11);

(10) en yndet orientalsk metafor, brugt til at udtrykke lighed eller overensstemmelse (Job 30,29, "jeg er bror til sjakaler");

(11) en medpræst eller embedsbærer (Ezra 3,2); Paulus kaldte Sostenes "bror" (1 Kor 1,1) og Timotheus sin åndelige søn og medarbejder (2 Kor 1,1);

(12) et medmenneske, ethvert medlem af menneskeslægten (Matt 7,3-5; Hebr 2,17; Hebr 8,11; Hebr 8,1; Hebr 4,20);

(13) betegner åndeligt slægtskab (Matt 12,50);

(14) et udtryk, som de første disciple og kristne tog til sig for at udtrykke deres broderlige kærlighed til hinanden i Kristus, og som til alle tider siden er blevet almindeligt antaget som kærlighedens og broderskabets sprog i hans rige (2 Pet 3,15; Kol 4,7; Kol 4,9; Kol 4,15).

Den voksende opfattelse af menneskeheden som et broderskab er resultatet af dette kristne syn på de troende som et husfolk, en familie (Ef 2,19; Ef 3,15; jf. ApG 17,26). Jesus har gjort "næste" lig med "bror" og gjort sansen for broderlig hengivenhed og forpligtelse væsentlig for levende kristendom og lige så vidtrækkende som verden. Rabbinerne skelnede mellem "bror" og "næste" og anvendte "bror" om israelitter af blodet og "næste" om proselytter, men tillod ingen af titlerne for hedningerne. Kristus og apostlene gav navnet "bror" til alle kristne og "næste" til hele verden (1 Kor 5,11; Luk 10,29). Den kristne kirkes missionsiver og fremadrettede kraft er det naturlige produkt af denne kristne opfattelse af menneskets sande forhold til mennesket.

Se også familierelationer.

Dwight M. Pratt

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).