Bøjning
På engelsk: Bowing
Easton's Bible Dictionary
En måde at vise respekt på. Abraham “bøjede sig for landets folk” (1 Mos 23,7); således også Jakob for Esau (1 Mos 33,3); og Josefs brødre for ham som landets statholder (1 Mos 43,28). At bøje sig nævnes også ofte som en handling i tilbedelse af afguder (Jos 23,7; 2 Kong 5,18; Dom 2,19; Es 44,15), og af Gud (Jos 5,14; Sl 22,29; 72,9; Mika 6,6; Sl 95,6; Ef 3,14).
International Standard Bible Encyclopedia
Bøjende
bou'-ing (naTah, "at hælde," "bule ud"): Salmistens angribere forventede, at han ville være "som en hældende (KJV "bøjende") mur" (Sl 62,3) over for deres samlede angreb, ligesom når en dårligt bygget, udbulende mur giver efter under et pludseligt og kraftigt regnfald (sammenlign Ez 13,11; Ez 38,22).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).