be-thu'-el (bethu'el; "den, der bor i Gud"): En søn af Nakor og Milka, Abrahams nevø, far til Laban og Rebekka (1 Mos 22,23; 1 Mos 24,15; 1 Mos 24,24; 1 Mos 24,47; 1 Mos 24,50; 1 Mos 25,20; 1 Mos 28,2; 1 Mos 28,5). I det sidstnævnte sted kaldes han med tilnavnet "aramæeren". Det eneste sted, hvor han optræder som en ledende person i fortællingen, er i forbindelse med Rebekkas trolovelse med Isak; og selv her træder hans søn Laban tydeligere frem end han – et forhold, der kan forklares ud fra den skik, som anerkendte broderens ret til at nære en særlig interesse for sin søsters velfærd (sammenlign 1 Mos 34,5; 1 Mos 34,21; 1 Mos 34,25; 2 Sam 13,20; 2 Sam 13,22). Ant, I, xvi, 2 siger, at Betuel var død på dette tidspunkt.

Frank E. Hirsch

be-thu'-el, beth'-u-el (bethu'el, "ødelagt af Gud"): En by i Simeon (1 Krøn 4,30), den samme som Betul (Jos 19,4) og sandsynligvis som Bet-El i 1 Sam 30,27.