I den dobbelte betydning af en genstand, der brænder, og af genstande, der bruges til at nære en ild. Den første betydning udtrykkes ved 'udh, »en bøjet stok« til at røre i ilden med (Am 4,11; Zak 3,2; jf. Es 7,4); den anden ved lappidh, i Dom 15,4; Dom 15,5. En tredje betydning findes i ziqah, der betegner branden som noget, der spreder ild (Ordsp 26,18).

fir'-brand ('udh, brugt om en brændende kæp taget ud af ilden):

I Dom 15,4; Dom 15,5, hvor de "brandstykker" (randnote "fakler"), som Samson bandt til rævenes haler, beskrives, er ordet lappidh ("lampe"; se Dom 7,16; Dom 7,20 i Revised Version (British and American), "fakler"). Andre ord er ziqqim, "gnister", "flammer" (ildpile; Ordsp 26,18), og ziqoth (Es 50,11); 'udh bruges billedligt om vrede mænd (Es 7,4) og om dem, der barmhjertigt er blevet reddet fra ødelæggelse (Am 4,11; Zak 3,2; Revised Version (British and American) "brand"). Revised Version (British and American) gengiver moqedh (King James Version "ildsted") i Sl 102,3 med "firebrand": "Mine knogler er brændt som et brandstykke" (randnote "som et ildsted").

Se BRAND.

W. L. Walker