bar-je'-zus (Bariesous): "En bestemt troldmand (græsk magos), en falsk profet, en jøde", som Paulus og Silas fandt i Pafos på Cypern i følget hos Sergius Paulus, den romerske prokonsul (ApG 13,6). Prokonsulen var "en forstandig mand" (bogstaveligt: en klog eller skarpsindig mand), med et undersøgende sind, interesseret i sin tids tænkning og magi. Dette træk forklarer tilstedeværelsen af en magos blandt hans stab og hans ønske om at høre Barnabas og Saulus. Bar-Jesus var troldmandens jødiske navn. Elymas siges at være udlægningen af hans navn (ApG 13,8). Det er den græske translitteration af et aramæisk eller arabisk ord svarende til græsk magos. Af arabisk `alama, "at vide", afledes `alim, "en vis" eller "lærd mand". I Koranen, sura note 106, kaldes Moses Sachir `alim, "vis troldmand". Elymas betyder derfor "troldmand" (sammenlign Simon "Magus").

Østen oversvømmede Romerriget med sine nye og vidunderlige religiøse systemer, som, kulminerende i nyplatonismen, var kristendommens store rivaler både i deres grovere og i deres mere strengt religiøse former. Overtro var yderst udbredt, og undergørere af alle slags, hvad enten de var bedragere eller ærlige talsmænd for en ny tro, fandt deres opgave let på grund af offentlighedens godtroenhed. Babylonien var magiens hjemsted, for trylleformularer findes på de ældste tavler. "Magos" blev oprindelig anvendt om persernes præster, som overrendte Babylonien, men titlen degenererede, da den blev antaget af ringere personer til ringere formål. Juvenal (vi.562 osv.), Horats (Sat. i.2.1) og andre latinske forfattere nævner kaldæiske astrologer og bedragere, sandsynligvis babyloniske jøder. Mange af magierne var dog deres tids videnskabsmænd, arvinger til Babylons videnskab og Persiens lærdom, og ikke blot hyklere eller taskenspillere (se magi). Det kan have været som repræsentant for et eller andet orientalsk system, en blanding af "videnskab" og religion, at Bar-Jesus var knyttet til Sergius Paulus' følge.

Både Sergius og Elymas havde hørt om apostlenes lære, og dette vakte Sergius' nysgerrighed og Elymas' frygt. Da apostlene kom, lydige mod prokonsulens befaling, gjorde deres lære synligt et betydeligt indtryk på ham. Af frygt for at hans indflydelsesrige og indbringende stilling ville blive overtaget af de nye lærere, "stod Elymas dem imod og søgte at vende prokonsulen bort fra troen" (ApG 13,8). Paulus, inspireret af Helligånden, gjorde et under mod undergøreren ved med sit ord at slå ham med blindhed og åbenbarede således for prokonsulen, at der bag ham stod guddommelig kraft. Sergius Paulus kom til tro, "for han var forbløffet over Herrens lære" (ApG 13,12).

S. F. Hunter