os'-i-fraj (perec; gups; Let Ossifraga): Den store skæggede grib, kendt som lammergribben (3 Mos 11,13; 5 Mos 14,12 KJV, RV (britisk og amerikansk) "gier-eagle"). Det hebraiske navn perec betyder "at bryde". Let oasis, "knogle", og frangere, "at bryde", peger på fuglens mest iøjnefaldende vane. Den er den største i gribbefamilien, 3 1/2 fod lang og med et vingefang på 10 fod. Den har hvidt hoved, sort skæg på hagen, og den del af øjet, som hos de fleste dyr almindeligvis kaldes "det hvide", og som kun er synlig hos få fugle, er hos denne familie tydelig og dybt vredesrød; således får fuglen et frygtindgydende udseende. Ryggen er gråsort, fjerene fint tegnede, skaftet hvidt og midterlinjen gulbrun. Undersiden er gulbrunhvid, og fødder og kløer er kraftige. Den adskiller sig fra gribben ved ikke konsekvent at leve af ådsler, men foretrækker at tage bytte af den størrelse, som nogle af de største ørne fanger. Den fik sit navn af den kendsgerning, at når mindre gribbe og ørne havde ribbet et kadaver for den sidste trevl muskel, bar lammergribben derefter skelettet højt op og lod det falde igen og igen, indtil marven fra de knuste knogler kunne spises. Den er også meget glad for skildpadde, hvis kød den skaffer sig på samme måde. Da denne fugl færdes i Sydeuropa, mener man, at det var den, der tog digteren Aischylos' skaldede hoved for en sten og lod skildpadden, der forårsagede hans død, falde ned på det. Denne fugl angriber også levende bytte på størrelse med lam, kid og harer. Den er ikke talrig og lever ikke i flok, men par lever i dybe kløfter og klippesprækker. Den bygger en enorm rede, lægger ét rosa eller gulligt æg, og ungen er sort. Det kræver to år at udvikle den voksne fugls røde øjne, fint tegnede fjerdragt og hvide hoved. Den blev regnet blandt de afskyelige dyr på grund af sin kost af ådsler.

Gene Stratton-Porter