Bue
På engelsk: Arch
Easton's Bible Dictionary
Et arkitektonisk udtryk, der kun findes i Ez 40,16, 21, 22, 26, 29. Der findes intet absolut bevis for, at israelitterne brugte buer i deres bygninger. Buen blev brugt ved opførelsen af pyramiderne i Egypten. Den ældste bevarede bue findes i Theben og bærer dateringen 1350 f.Kr. Der findes også stadig rester af en bue, kendt som Robinsons bue, fra broen der forbandt Zion og Morija.
International Standard Bible Encyclopedia
arch ('ayil; Septuaginta ta ailam, i betydningen »stolper« eller »søjlegang«): Omtales gentagne gange i Ez 40,16 ff., men oversættelsen er en fejl for »forhal« eller »portikus«. Den reviderede oversættelse (britisk og amerikansk) angiver i randnoten: »eller, søjlegang. Betydningen af det hebraiske ord er usikker.« Princippet bag buekonstruktion var kendt af jøderne, og der er fundet eksempler på tidlige jødiske grove buer i Israels land. En bueform behøver ikke nødvendigvis at være konstrueret med radiale fuger; den kan være udkraget som ved Mykene (Atreus' skatkammer). Denne konstruktionstype er også fundet i Israels land.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).