beth-she'-mesh, beth'-shemesh (beth-shemesh; Baithsamus, "solens hus"): Dette stednavn opstod uden tvivl i hvert enkelt tilfælde på grund af tilstedeværelsen af en solhelligdom dér. I overensstemmelse med ordets betydning og oprindelse er det helt at forvente, at der skulle være flere steder med dette navn i de bibelske lande, og forventningen skuffes ikke. Analyse og sammenligning af de steder i Bibelen, hvor et Bet-Shemesh nævnes, viser fire steder med dette navn.

1. Bet-Shemesh i Juda:

Den første omtale af et sted med dette navn findes i beskrivelsen af grænsen for Judas område (Jos 15,10), som "gik ned til Bet-Shemesh." Denne topografiske angivelse "ned" placerer stedet i retning af lavlandet på øst- eller vestsiden af Israels land, men angiver ikke hvilken. Dette punkt afgøres klart af beretningen om filisterfyrsternes tilbagelevering af arken fra Ekron (1 Sam 6,9-19). De førte arken tilbage til Bet-Shemesh, hvis beliggenhed de angav med bemærkningen om, at hvis deres plage kom fra Jahve, ville køerne føre arken "ad vejen til dets eget område." Filistrene lå langs Judas vestlige grænse, og beliggenheden af Judas Bet-Shemesh er således klart fastlagt nær det vestlige lavland, tæt ved grænsen mellem Judas område og det, som filistrene gjorde krav på. Dette bekræftes af beretningen om kong Salomos tolv proviantforvaltere. En af disse, Dekers søn, havde et Bet-Shemesh i sit område. Ved at udelukke de områder, der var tildelt de øvrige elleve forvaltere, viser det sig, at denne Dekers søns område lå i Juda og langs filistergrænsen (1 Kong 4,9). Et filistisk angreb på Judas grænseland vidner om det samme (2 Krøn 28,18). Endelig placerer slaget mellem Amasja af Juda og Joash af Israel, som "så hinanden i ansigtet" ved Bet-Shemesh, højst sandsynligt Bet-Shemesh nær grænsen mellem Juda og Israel, hvilket ville placere det nær den nordlige del af Judas områdes vestlige grænse. Ved tildelingen af byer til levitterne gav Juda Bet-Shemesh med dets græsmarker (Jos 21,16). Det er med en god grad af sikkerhed blevet identificeret med det moderne `Ain Shems.

Det kan være, at Ir-Shemesh, "solens by," og Har-cherec, "solens bjerg," henviser til Judas Bet-Shemesh (Jos 15,10; Jos 19,41-43; 1 Kong 4,9; Dom 1,33; Dom 1,35). Men soldyrkelsen var så almindelig, og byer med dette navn så talrige, at det ville være dristigt med nogen sikkerhed at konkludere, at fordi disse tre navne henviser til den samme egn, henviser de derfor til det samme sted.

2. Bet-Shemesh i Issakar:

I beskrivelsen af stammegrænserne siges det om Issakar (Jos 19,22): "Og grænsen nåede til Tabor og Shahazuma og Bet-Shemesh; og deres grænses udgange var ved Jordan." Beskrivelsen angiver, at Bet-Shemesh lå i den østlige del af Issakars område. Byens nøjagtige beliggenhed kendes ikke.

3. Bet-Shemesh i Naftali:

Et Bet-Shemesh nævnes sammen med Bet-Anat som byer i Naftali (Jos 19,38). Der er ingen klar angivelse af denne bys beliggenhed. Dens forbindelse med Bet-Anat kan tyde på, at de lå nær hinanden i den centrale del af stammens tildelte område. Ligesom i Gezer, en anden af levitternes byer, blev kana'anæerne ikke drevet ud fra Bet-Shemesh.

4. Bet-Shemesh, "som ligger i Egyptens land":

Der udtales en dom over "Bet-Shemesh, som ligger i Egyptens land" (Jer 43,13). De Halvfjerds identificerer det med Heliopolis. Der er nogen usikkerhed om denne identifikation. Hvis Bet-Shemesh, "solens hus," her er en beskrivelse af Heliopolis, hvorfor har det så ikke artiklen? Hvis det er et egennavn, hvordan går det da til, at en helligdom i Egypten kaldes med et hebraisk navn? Det kan være, at det store antal jøder i Egypten sammen med Jeremias gav Heliopolis dette hebraiske navn til brug indbyrdes, idet Bet-Shemesh var en oversættelse af egyptisk Perra, sådan som Griffith har foreslået. Ellers kan Bet-Shemesh ikke have været Heliopolis, men må have været et andet, for tiden ukendt, sted for semitisk gudsdyrkelse. Dette sidste synspunkt synes at blive støttet af Jeremias' dobbelte trussel: "Han skal også sønderbryde søjlerne i Bet-Shemesh, som ligger i Egyptens land; og Egyptens guders huse skal han brænde med ild" (samme sted). Hvis Bet-Shemesh var "solens hus," ville udsagnets balance kun være mellem "søjler" og "huse," men den synes mere naturligt at være mellem Bet-Shemesh, et semitisk gudsdyrkelsessted "som ligger i Egyptens land," på den ene side og det egyptiske gudsdyrkelsessted, "Egyptens guders huse," på den anden.

Men De Halvfjerds levede i Egypten og blev i deres fortolkning af dette sted sandsynligvis ledet af nøjagtig viden om kendsgerninger, som nu er ukendte, såsom overlevende navne, tradition og endda skreven historie. Indtil der kommer mere lys over emnet, er det bedre at acceptere deres fortolkning og identificere dette Bet-Shemesh med Heliopolis.

Se On.

M. G. Kyle