bar-ti-me'-us (Bartimaios): Et hybridord fra aramæisk bar = "søn" og græsk timaios = "ærefuld". Om det usandsynlige i afledningen fra bar-tim'ai = "den urenes søn" og i den allegoriske betydning = hedningerne eller de åndeligt blinde, se Schmiedel i Encyclopedia Biblica. I Markusevangeliet (Mark 10,46-52) gives Bartimæus som navnet på en blind tigger, hvis øjne Jesus Kristus åbnede, da han gik ud fra Jeriko på sin sidste rejse til Jerusalem. En næsten identisk beretning gives af Lukas (Luk 18,35-43), bortset fra at hændelsen fandt sted, "da han nærmede sig Jeriko", og den blindes navn ikke gives. Igen, ifølge Matthæus (Matt 20,29-34), "da de gik ud fra Jeriko" (som hos Markus), får to blinde mænd (i modsætning til Markus og Lukas) deres syn. Det er ikke absolut umuligt, at der berettes om to eller endda tre begivenheder, men ligheden mellem de tre beretninger er så nær, at det er højst usandsynligt. Hvis man betragter dem som henvisende til den samme begivenhed, er det let at forstå, hvordan uoverensstemmelserne opstod, da fortællingen gik fra mund til mund. Hovedbegivenheden er klar nok, og på rent historisk grundlag kan underet ikke benægtes. Uoverensstemmelserne selv er vidnesbyrd om, at fortællingen var vidt udbredt, før vores evangelier antog deres nuværende form. Det er kun en meget mekanisk inspirationsteori, der ville kræve, at de harmoniseres.

T. Rees