(1) (ceneh, 2 Mos 3,2-4; 5 Mos 33,16; batos, Mark 12,26; Luk 6,44, "brombærbusk"; 20,37; ApG 7,30; ApG 7,35. Alle henvisninger i Det Gamle Testamente og henvisningerne i Det Nye Testamente, bortset fra Luk 6,44, gælder den samme "busk," nemlig Moses' "brændende busk"). Ud fra sin etymologi betegner ceneh klart en "tornet" plante, ligesom det tilsvarende batos i Septuaginta og Det Nye Testamente. I de latinske versioner bruges rubus, dvs. "brombærbusk," som ækvivalent. Flere sorter af brombærbusk trives i Israels land, hvoraf den almindeligste er Rubus discolor, men denne er ikke en hjemmehørende plante på Sinai. Post oplyser, at en busk af denne plante er blevet plantet af munkene i Katharinaklostret på Sinai bag ved "Kapellet for den Brændende Busk." Trods traditionen er der kun ringe tvivl om, at Moses' "brændende busk" i virkeligheden må have været en busk af en af de forskellige tornede akacier eller beslægtede planter, som er hjemmehørende på Sinaihalvøen.

(2) (siach "plante," 1 Mos 2,5; "busk," 1 Mos 21,15; "busk," Job 30,4; Job 30,7). I den første henvisning kan enhver slags plante være ment, men i de andre passager henvises der til de lave buske eller krat, sådan som de findes i ørkenen.

(3) (nahalolim, King James Version bushes, Revised Version (britisk og amerikansk) græsgang, randnote "buske," Es 7,19). Betydningen synes snarere at være et sted, hvor hjorde vandes; den tilsvarende arabiske rod nahal har betydningen "at slukke sin tørst," og det tilsvarende stednavneord, manhal, betyder et vandingssted i ørkenen.

E. W. G. Masterman