Bueskytte
På engelsk: Archer
Easton's Bible Dictionary
En, der skyder med bue (1 Krøn 10,3). Denne kunst var meget gammel (1 Mos 21,20; 27,3). Saul blev såret af de filistæiske bueskytter (1 Sam 31,3). Udtrykket “at bryde buen” (Hos 1,5; Jer 49,35) svarer til at tage ens magt bort, mens “at styrke buen” er et symbol på dens forøgelse (1 Mos 49,24). De persiske bueskytter var berømte blandt de gamle (Es 13,18; Jer 49,35; 50,9, 14, 29, 42.
International Standard Bible Encyclopedia
bo'-man: Israel synes ikke at have været på højde med de omgivende folk i brugen af buen. Slaget ved Gilboa blev tydeligvis tabt på grund af de filistæiske bueskytters overlegne dygtighed. Dette synes at have bevæget David til at fremme øvelse i bueskydning i Juda (2 Sam 1,18; sammenlign Driver på det anførte sted). Det anses for sandsynligt, at genoplivningen af Israels militære magt under Jeroboam, Joashs søn, skyldtes forbedring i bueskydning. Hoseas, en samtidig, taler om buen som Israels nationale våben (2 Sam 1,5; 2 Sam 1,7). Antikkens dygtigste bueskytter var assyrerne (sammenlign Es 5,28; Es 37,33). Ud fra assyriske relieffer synes det, at deres praksis var at overvælde deres fjender med buen og kun bruge sværd og spyd, når fjenden var blevet demoraliseret og drevet på flugt.
Se bueskydning.
George B. Eager
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).