be-thez'-da (Bethesda; Textus Receptus til Det Nye Testamente, Joh 5,2 (sandsynligvis beth chicda', "barmhjertighedens hus"); andre former forekommer som Bethzatha og Bethsaida):

1. Fortællingens forhold: Joh 5,2:

De eneste oplysninger, vi har, er udsagnet i Joh 5,2-4: "Nu er der i Jerusalem ved fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Betesda, med fem søjlegange. I dem lå en mængde syge, blinde, halte og visne." Mange gamle tekstvidner tilføjer (som i den reviderede oversættelses randnote) "som ventede på, at vandet skulle bevæge sig; for en Herrens engel steg til visse tider ned i dammen og bragte vandet i oprør," osv.

Navnet hjælper ikke med hensyn til stedet, for noget sådant navn forekommer ikke ellers i Jerusalem; omtalen af fåreporten er til ringe hjælp, fordi ordet "port" er tilføjet, og selv hvis det stod der, er dens sted usikkert. Fåre-"dam" eller fåre-"sted" er mindst lige så sandsynligt; traditionen om, at "vandet blev bragt i oprør" (som kan være sand, selv om den englelige besøgende kan høre til folketroens område), kan ikke få nogen rationel forklaring undtagen ved det velkendte fænomen, som på ingen måde er ualmindeligt i Syrien og altid blev anset for at være et overnaturligt væsens værk: en periodisk kilde. Anordningen med de fem søjlegange svarer til den, som dr. F. Bliss har påvist fandtes i romersk tid ved Siloams dam; fortællingen antyder, at hændelsen fandt sted uden for bymurene, eftersom det efter jødisk traditionslov ikke ville have været forbudt at bære en seng på sabbatten.

2. Det traditionelle sted:

Traditionen har varieret med hensyn til stedet. I det 4. århundrede, og sandsynligvis helt ned til korstogene, blev en dam udpeget som det rette sted, lidt nordvest for den nuværende Stefansport; den var del af en dobbeltdam, og over den blev der i to på hinanden følgende perioder opført to kristne kirker. Senere gik dette sted helt i glemme, og fra det 13. århundrede blev den store Birket Israel, lige nord for tempelområdet, udpeget som stedet.

Inden for det sidste kvarte århundrede er imidlertid det ældre traditionelle sted, nu tæt ved Annekirken, blevet genfundet, udgravet og almindeligt accepteret. Denne dam er en regnvandsfyldt cisterne udhugget i klippen, 55 fod lang x 12 fod bred, og man kommer ned til den ad en stejl og snoet trappe. Gulvet i den genfundne oldkristne kirke dækker dammen som et tag og bæres af fem buer til minde om de fem søjlegange. I kirkens vestlige ende, hvor døbefonten sandsynligvis var placeret, var der en fresko, nu stærkt beskadiget og hurtigt ved at falme, som fremstillede englen, der bragte vandet i oprør.

3. Et mere sandsynligt sted:

Selv om den offentlige mening støtter dette sted, er der meget, der taler for det forslag, som blev fremsat af Robinson og støttet af Conder og andre gode autoriteter, at dammen lå ved "Jomfruens kilde" (se GIHON), som i dag er en periodisk kilde, hvis "urolige" vande stadig besøges af jøder med helbredelse for øje. Som den eneste kilde til "levende vand" nær Jerusalem er den et sandsynligt sted for, at der kan have været en "fåredam" eller et "fårested" for de vældige fåreflokke, der kom til Jerusalem i forbindelse med tempelritualet. Se Biblical World, XXV, 80 ff.

E. W. G. Masterman