Abimelek
På engelsk: Abimelech
Easton's Bible Dictionary
Min far er konge, eller en konges far; et almindeligt navn for filistrenes konger, ligesom “Farao” var det for Egyptens konger.
Filistrenes konge i Gerar på Abrahams tid (1 Mos 20,1-18). Ved Forsynets indgriben blev Sara reddet fra hans harem og ført tilbage til sin mand Abraham. Som tegn på respekt gav han Abraham værdifulde gaver og tilbød ham at slå sig ned i hvilken som helst del af hans land; samtidig irettesatte han ham taktfuldt, men strengt, for at have bedraget ham ved at lade, som om Sara kun var hans søster. Blandt de gaver, kongen gav, var tusind sølvstykker som et “dække for øjnene” for Sara; dvs. enten som en soningsgave og et vidnesbyrd om hendes uskyld i alles øjne, eller snarere med det formål at skaffe Sara et slør til at skjule hendes skønhed og dermed som en irettesættelse af hende, fordi hun ikke havde båret et slør, sådan som hun som gift kvinde burde have gjort. Nogle år efter besøgte Abimelek Abraham, som var flyttet mod syd ud over hans område, og dér sluttede han en pagt om fred og venskab med ham. Denne pagt er den første, vi har nogen beretning om. Den blev stadfæstet ved en gensidig ed i Be’ersheba (1 Mos 21,22-34).
En konge i Gerar på Isaks tid, sandsynligvis søn af den foregående (1 Mos 26,1-22). Isak søgte tilflugt på hans område under en hungersnød, og dér handlede han over for sin hustru Rebekka på en måde, der lignede hans far Abrahams adfærd over for Sara. Abimelek irettesatte ham for bedraget, som han tilfældigt opdagede. Isak slog sig ned her for en tid og havde fremgang. Abimelek ønskede dog, at han skulle forlade hans område, og det gjorde Isak. Senere besøgte Abimelek ham, da han lå i lejr ved Be’ersheba, og udtrykte ønske om at forny den pagt, som deres fædre havde indgået (1 Mos 26,26-31).
En søn af Gideon (Dom 9,1), som blev udråbt til konge efter sin fars død (Dom 8,33). En af hans første handlinger var at myrde sine brødre, halvfjerds i tallet, “på én sten”, i Ofra. Kun én, ved navn Jotam, undslap. Han var en principløs, ærgerrig hersker, ofte i krig med sine egne undersåtter. Da han var i færd med at indtage byen Tebes, som havde gjort oprør, blev han dødeligt ramt i hovedet af en møllesten, kastet ned af en kvinde fra muren ovenover. Da han forstod, at såret var dødeligt, bad han sin våbendrager gennembore ham med sit sværd, så det ikke skulle siges, at han var omkommet ved en kvindes hånd (Dom 9,50-57).
Søn af Ebjatar og ypperstepræst på Davids tid (1 Krøn 18,16). I parallelstedet, 2 Sam 8,17, har vi navnet Ahimelek og Ebjatar, Ahimeleks søn. Dette anser de fleste autoriteter for den mere korrekte læsemåde.
Akish, konge i Gat, i overskriften til Sl 34. (Jf. 1 Sam 21,10-15.)
International Standard Bible Encyclopedia
a-bim'-e-lek ('abhimelekh, "far til en konge"): Et navn båret af fem personer i Det Gamle Testamente.
(1) Navnet på to konger i Filistæa; den første var samtidig med Abraham, den anden, sandsynligvis søn af den første, var konge på Isaks tid. Det er meget muligt, at Abimelek var den kongelige titel snarere end det personlige navn, eftersom vi i overskriften til Sl 34 finder det anvendt om kongen af Gat, der andre steder kendes under sit personlige navn, Akish (1 Sam 27,2; 1 Sam 27,3). Kort efter Sodomas ødelæggelse drog Abraham med sine kvægflokke og fåreflokke ind i det yderste sydøstlige område af landet (1 Mos 20). Mens han opholdt sig som fremmed i Gerar, byen tilhørende Abimelek, konge over filistrenes land, lod han som om Sara var hans søster (1 Mos 20,2), og Abimelek tog hende med den hensigt at gøre hende til en af sine hustruer. Men Gud irettesatte ham i en drøm og ramte desuden kvinderne i hans hus med ufrugtbarhed (1 Mos 20,3; 1 Mos 20,17). Efter at Abimelek med fuld ret havde bebrejdet Abraham bedraget, handlede han gavmildt mod ham, overøste ham med gaver og gav ham frihed til at færdes i landet (1 Mos 20,14; 1 Mos 20,15). Da der var opstået strid mellem de to mænds tjenere om vandbrøndene, sluttede de to mænd en pagt ved en brønd, som fik sit navn, Be'ersheba, efter denne pagtsslutning (1 Mos 21,31; 1 Mos 21,32).
(2) Næsten et århundrede senere end begivenhederne knyttet til den første Abimelek, som skitseret ovenfor, nævnes en anden Abimelek, filistrenes konge, i forbindelse med Isak (1 Mos 26), som i en tid med svær hungersnød drog ned fra sit hjem, sandsynligvis i Hebron, til Gerar. Af frygt for sit liv på grund af sin smukke hustru, Rebekka, kaldte han hende sin søster, ligesom Abraham havde gjort med Sara. Hverken Abimelek eller nogen af hans folk tog Rebekka til hustru--en betydelig afvigelse fra hændelsen med Abraham; men da løgnen blev afsløret, bebrejdede han Isak, hvad der kunne være sket, men fortsatte ikke desto mindre med at behandle ham meget nådigt. Isak blev ved med at bo i nærheden af Gerar, indtil striden mellem hans hyrder og Abimeleks blev for voldsom; da flyttede han bort etapevis og åbnede igen de brønde, som hans far havde gravet (1 Mos 26,18-22). Til sidst blev der sluttet en pagt mellem Abimelek og Isak ved Be'ersheba, netop som der var blevet sluttet en mellem Abraham og den første Abimelek (1 Mos 26,26-33). De to konger i Filistæa var sandsynligvis far og søn.
(3) Overskriften til Sl 34 nævner en anden Abimelek, som efter al sandsynlighed er den samme som Akish, kongen af Gat (1 Sam 21,10-22); hos ham søgte David tilflugt, da han flygtede fra Saul, og hos ham boede han på tidspunktet for filistrenes indfald i Israel, som kostede Saul hans kongedømme og hans liv (1 Sam 1). Heraf fremgår det, at Abimelek var den kongelige titel og ikke filisterkongernes personlige navn.
(4) En søn af Gideon (Dom 9), som stræbte efter at blive konge efter sin fars død og faktisk regerede i tre år (Dom 9,22). Først vandt han støtte hos medlemmerne af sin mors familie og deres anbefaling af ham til hele Israel (Dom 9,3; Dom 9,4). Derefter myrdede han alle sin fars sønner, halvfjerds i tallet, i Ofra, familiens hjem i Manasses stamme, idet kun Jotam, den yngste søn, undslap (Dom 9,5). Efter dette blev Abimelek gjort til hersker af en folkeforsamling i Sikem. Da et oprør anført af Gaal, Ebeds søn, var brudt ud i Sikem, lykkedes det Abimelek at indtage byen, men han blev dødeligt såret af en møllesten, som en kvinde kastede ned fra muren på hans hoved, mens han stormede borgen i Tebes, hvor de besejrede oprørere havde trukket sig tilbage, efter at også den by var blevet indtaget (Dom 9,50-53). Da han indså, at han var dødeligt såret, og for at undgå skammen ved at dø for en kvindes hånd, befalede han sin våbendrager at dræbe ham med sit sværd (Dom 9,54). Hans grusomme behandling af sikemitterne (Dom 9,46-49), da de søgte tilflugt for ham i deres stærke tårn, var en retfærdig dom over deres accept af hans forbrydelser (Dom 9,20; Dom 9,57); mens hans egen elendige død var gengældelse for hans blodige gerninger (Dom 9,56).
(5) En præst på Davids tid; en efterkommer af Itamar og Eli og søn af Ebjatar (1 Krøn 18,16). I Septuaginta og i 1 Krøn 1 kaldes han Ahimelek; men han må ikke forveksles med Ahimelek, Ebjatars far, og altså hans bedstefar. Han delte præsteembedet under Davids regering med Sadok, af Itamars slægt (1 Krøn 24,31).
Edward Mack
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).