Ammiel
Easton's Bible Dictionary
Guds folk.
En af de tolv spejdere, som Moses sendte ud for at undersøge Kanaans land (4 Mos 13,12). Han var en af de ti, der omkom ved plagen på grund af deres ugunstige rapport (4 Mos 14,37).
Far til Batseba, Urias’ hustru og siden Davids (1 Krøn 3,5). Han kaldes Eliam i 2 Sam 11,3.
En af levitten Obed-Edoms sønner (1 Krøn 26,5).
International Standard Bible Encyclopedia
am'-i-el (`ammi'el, »min slægtning er Gud«; (Ameiel)): Et navn båret af fire mænd i Det Gamle Testamente.
(1) En af de tolv spejdere, som Moses sendte ind i Kanaan; søn af Gemalli, af Dans stamme (4 Mos 13,12).
(2) En benjaminit, far til Makir, en ven af David, som boede i Lodebar i Gilead (2 Sam 9,4; 2 Sam 9,5; 2 Sam 17,27).
(3) Far til Batshua (eller Batseba), en af Davids hustruer, som var mor til Salomo (1 Krøn 3,5). I parallelstedet, 2 Sam 11,3, kaldes han ved ombytning af de to dele af navnet Eliam, som betyder »min Gud er en slægtning«.
(4) Obed-Edoms sjette søn, en levit, en af dørvogterne ved Guds tabernakel i Davids levetid (1 Krøn 26,5).
Edward Mack
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).