a-bi'-ram ('abhiram, "ophøjet far" eller "min far er en ophøjet"):

(1) Søn af Eliab, søn af Pallu, søn af Ruben (4 Mos 26,5; 5 Mos 11,6). Sammen med sin bror Datan og levitten Kora og andre bestred han Moses' og Arons myndighed i ørkenen (5 Mos 16-17; 5 Mos 26; 5 Mos 11,6; Sl 106,17). To hundrede og halvtreds af Koras tilhængere omkom ved ild ved indgangen til mødeteltet. Datan og Abiram nægtede at komme til mødeteltet, da Moses kaldte på dem; og jorden åbnede sig dér, hvor deres telte var, og opslugte dem og deres familier og deres ejendele. Se Kora.

(2) Den førstefødte søn af Hiel fra Betel, som genopbyggede Jeriko på Akabs tid (1 Kong 16,34; jf. Jos 6,26). Denne hændelse har for nylig fået ny interesse på grund af fund gjort ved Gezer og Megiddo vedrørende grundlæggelsesofre, sådan som de i gammel tid blev bragt i Israels land. Man bør ikke være for sikker i sine udsagn om dette, men følgende er en mulig tolkning af beretningen. Den forbandelse, som Josva udtalte over den mand, der skulle genopbygge Jeriko, var i tråd med de øvrige detaljer, idet Jeriko blev behandlet som et særligt tilfælde, som en by der var lagt under band. Ordlyden i Josvas forbandelse kan oversættes: 'Forbandet være for Jahve den mand, som skal .... bygge .... Jeriko; (som) skal lægge dens grundvold i sin førstefødte og sætte dens porte op i sin yngste.' Ifølge denne tolkning omtales bygherrens ældste og yngste søns død ikke som den straf, der lå i forbandelsen, men som en eksisterende frygtelig skik, nævnt for at give forbandelsens ordlyd højtidelig vægt. Forfatteren i Kongebøgerne citerer ordlyden af Josvas forbandelse. Den sammenhæng, hvori han nævner sagen, antyder, at han betragter Hiels adfærd som usædvanlig grel i sin ondskab. Hiel byggede ikke blot byen i trods mod Jahve, men genoplivede under byggeriet den frygtelige gamle kana'anæiske skik, idet han gjorde sin førstefødte søn til et grundlæggelsesoffer og sin yngste søn til et offer ved arbejdets fuldførelse.

Willis J. Beecher