pant (fra gammelfransk peinctre, en frequentativform af peindre, latin pingo, "at male"):

(1) Fra det hebraiske verbum mashach, "at smøre," "at salve," "at male," brugt om maling af indendørs rum med cinnober, måske noget der lignede lak: "loftet med cedertræ og malet med cinnober" (Jer 22,14). Ninevittersoldaternes skjolde var røde, formodentlig malede (Nah 2,3).

(2) Fra substantivet pukh, "maling," "antimon," "stibium," "sort mineralpulver," brugt som kosmetik for at give øjet en kunstig størrelse og indbildt skønhed; det omtales altid som et skøgeagtigt middel, der angiver en letfærdig eller uværdig karakter. Jezabel "malede sine øjne og pyntede sit hoved" (2 Kong 9,30, bogstaveligt: "lagde pukh i sine øjne"). Til skøgestaden Jerusalem siger Jeremias (4,30): "du pynter dig ...., gør dine øjne større med maling" (pukh). KJV gengiver "river dit ansigt," som om farven var et snit, eller forstørrelsen skete ved vold.

(3) Fra verbet kachal, "at smøre," "at male." Ezekiel siger til Oholah-Oholibah (Juda-Israel): "du vaskede dig, malede (kachal) dine øjne," sådan som horkvinden gør sig rede for sin elsker (Ez 23,40). Antimonet, i et yderst fint pulver (arabisk kuchl, fra kachal), lægges i øjet ved hjælp af en meget fin stift, nål eller sonde, der trækkes mellem øjenlågenes kanter. Dette udspiler øjet og øger også dets tilsyneladende størrelse; virkningen forstærkes af en farvestreg trukket fra øjenkrogen og af en tilsvarende streg, der forlænger øjenbrynet.

Se øjenmaling; farve.

Philip Wendell Crannell