Abel
Easton's Bible Dictionary
(Heb. Hebhel), et åndedrag eller tomhed, Adam og Evas anden søn. Han blev dræbt af sin bror Kain (1 Mos 4,1-16). Vejledt af deres fars undervisning blev de to brødre oplært i pligten til at tilbede Gud. “Og efter nogen tids forløb” (randnote: “ved dagenes ende”, dvs. på sabbatten) bragte hver af dem Gud en gave af førstegrøden af sit arbejde. Kain, som agerdyrker, bragte markens frugter; Abel, som hyrde, bragte af de førstefødte i sin hjord. “Herren så med velvilje på Abel og hans offergave; men på Kain og hans offergave så han ikke med velvilje” (1 Mos 4,3-5). Af den grund blev Kain vred på sin bror og lagde planen om at dræbe ham; en plan, som han til sidst fandt lejlighed til at føre ud i livet (1 Mos 4,8, 9. Jf. 1 Joh 3,12). Der er flere henvisninger til Abel i Det Nye Testamente. Vor frelser omtaler ham som “retfærdig” (Matt 23,35). “Bestænkelsens blod” siges at tale “bedre end Abels” (Hebr 12,24); dvs. Jesu blod er den virkelighed, som blodet fra det offer, Abel bragte, kun var forbilledet på. Sammenligningen her er mellem det offer, Kristus bragte, og det, Abel bragte, og ikke mellem Kristi blod, der råber om barmhjertighed, og den myrdede Abels blod, der råber om hævn, sådan som man undertiden har ment. Det siges også (Hebr 11,4), at “Abel bragte Gud et mere fremragende offer end Kain.” Dette offer blev bragt “ved tro”; denne tro hvilede i Gud, ikke blot som Skaberen og forsynets Gud, men især i Gud som den store Forløser, hvis offer blev forbilledligt fremstillet ved de ofre, som uden tvivl efter guddommelig indstiftelse blev bragt fra Adams dage og fremefter. På grund af den “tro”, som så frem mod det store sonoffer, blev Abels offer modtaget af Gud. Kains offer havde ingen sådan henvisning og blev derfor afvist. Abel var den første martyr, ligesom han var den første af vores slægt, der døde.
Abel (Heb. ‘abhel), klage (1 Sam 6,18), navnet givet til den store sten på Josvas mark, hvor arken blev “sat ned.” Den reviderede oversættelse følger dog Targum og LXX og læser i den hebraiske tekst ’ebhen (= en sten) og oversætter derfor “til den store sten, hvorpå de satte arken ned.” Denne læsemåde er at foretrække.
Abel (Heb. ‘abhel), et græsklædt sted, en eng. Dette ord indgår i sammensætningen af følgende ord:
International Standard Bible Encyclopedia
Abel (1)
a'-bel (hebhel; Abel; Westcott and Hort, The New Testament in Greek Habel; etymologi usikker. Nogle oversætter "et åndedrag", "damp", "forgængelighed", hvilket antyder hans korte tilværelse og tragiske ende; andre opfatter det som en variant af Jabal, yabhal, "hyrde" eller "kvægmand", 1 Mos 4,20. Sammenlign assyrisk ablu og babylonisk abil, "søn"): Adam og Evas anden søn. Fraværet af verbet harah (1 Mos 4,2; sammenlign 1 Mos 4,1) er blevet taget som tegn på, måske med rette, at Kain og Abel var tvillinger.
1. En hyrde:
"Abel var fårehyrde, men Kain dyrkede jorden," og således repræsenterer de de to grundlæggende erhverv i civiliseret liv, de to tidligste underafdelinger af menneskeslægten. Om den hebraiske tradition om hyrdelivets overlegenhed i forhold til agerbrug og byliv, se The Expositor T, V, 351 ff. Fortællingen kan muligvis vidne om den primitive forestilling, at hyrdelivet var mere velbehageligt for Jahve end landbrug.
2. En tilbeder:
"Efter nogen tids forløb" kom de to brødre på højtidelig måde for at ofre til Jahve for at udtrykke deres taknemmelighed over for ham, hvis forpagtere de var i landet (1 Mos 4,3; 1 Mos 4,4. Se offer).
Hvordan Jahve tilkendegav, at han tog imod den ene offergave og afviste den anden, får vi ikke at vide. At det skyldtes forskellen i offerets materiale eller i deres måde at bringe det på, var sandsynligvis opfattelsen blandt de tidlige israelitter, som betragtede dyreofre som overlegne i forhold til kornoffer. Begge slags var dog fuldt ud i overensstemmelse med hebraisk lov og skik. Det er blevet foreslået, at Septuagintas gengivelse af 1 Mos 4,7 gør Kains forseelse til en rituel forseelse, idet offeret ikke var bragt "korrekt" eller delt rigtigt og derfor blev afvist som uregelmæssigt. "Hvis du bringer et passende offer, men ikke skærer det rigtigt i stykker, er du da ikke skyldig? Vær stille!" Septuaginta forstod åbenbart irettesættelsen som rettet mod Kains forsømmelse af at forberede sit offer efter strenge ceremonielle krav. dieles (Septuaginta på det anførte sted) forudsætter imidlertid nathach (nattach) og ville kun gælde dyreofre. Sammenlign 2 Mos 29,17; 3 Mos 8,20; Dom 19,29; 1 Kong 18,23; og se leje.
3. En retfærdig mand:
Den egentlige grund til den guddommelige forkærlighed skal uden tvivl findes i brødrenes sindelag (se Kain). At gøre det gode bestod ikke i den ydre offergave (1 Mos 4,7), men i den rette sindstilstand og følelse. Antageligheden afhænger af offergivernes indre motiver og moralske karakter. "Ved tro bar Abel et mere fremragende (rigeligere, pleiona) offer frem for Gud end Kain" (Hebr 11,4). Det "rigeligere offer", mener Westcott, "antyder Abels dybere taknemmelighed og viser en fyldigere fornemmelse af Guds krav" på det bedste. Kains "gerninger (det samlede udtryk for hans indre liv) var onde, og hans brors retfærdige" (1 Joh 3,12). "Det ville være en skændsel, hvis guderne så på gaver og ofre og ikke på sjælen" (Alcibiades II.149E.150A). Kains hjerte var ikke længere rent; det havde en forbryderisk tilbøjelighed, udsprunget af misundelse og jalousi, som gjorde både hans offer og hans person uantagelige. Hans onde gerninger og had til sin bror kulminerede i mordhandlingen, fremkaldt specifikt af den modsatte karakter af Abels gerninger og modtagelsen af hans offer. Det onde menneske kan ikke udholde synet af godhed hos en anden.
4. En martyr:
Abel regnes som den første martyr (Matt 23,35), hvis blod råbte om hævn (1 Mos 4,10; sammenlign Åb 6,9; Åb 6,10) og bragte fortvivlelse (1 Mos 4,13), mens Jesu blod appellerer til Gud om tilgivelse og taler fred (Hebr 12,24) og foretrækkes frem for Abels.
5. Et forbillede:
De første to brødre i historien står som forbilleder og repræsentanter for menneskehedens to hovedgrupper og vedvarende grupper og vidner om den absolutte modsætning og evige fjendskab mellem godt og ondt.
M. O. Evans
International Standard Bible Encyclopedia
Abel (2)
a'-bel ('abhel, "eng"): Et ord, der bruges i flere sammensatte stednavne. Det forekommer alene som navnet på en by, der var involveret i Shebas oprør (2 Sam 20,14; sammenlign 1 Sam 6,18), skønt det dér sandsynligvis er en forkortelse af navnet Abel-Bet-Ma'aka. I 1 Sam 6,18, hvor hebraisk har "den store eng" og græsk "den store sten", oversætter King James Version "Abels store sten".
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).