as'-os (Assos): En gammel by i Mysien i den romerske provins Asien, hvor Paulus og Lukas ifølge ApG 20,13 gjorde ophold, mens de var på vej fra Troas til Mitylene. Den lå på en kegleformet klippe på Troas' sydkyst og indtog en af de smukkeste beliggenheder i Asien. Klippen er omkring 700 fod høj; dens sider er dækket af terrasser, både naturlige og kunstige, og den er så stejl, at Stratoricus skrev om den: "Hvis du ønsker at fremskynde din død, så prøv at bestige Assos." Udsigten fra toppen er vidtstrakt og storslået.

Byen, som er meget gammel, siges at være blevet grundlagt af æolerne og altid at have været særpræget græsk. Allerede i det 5. århundrede f.Kr. prægede den sine egne mønter, og dens møntsystem fortsatte indtil 235 e.Kr. En af dens tidlige herskere eller tyranner var Hermeas, en eunuk, tidligere slave, som gav sin niece til ægte til Aristoteles. Der boede den store græske filosof i tre år, fra 348 til 345 f.Kr. I tiden under kongerne af Pergamon bar byen navnet Apollonia. Hos byzantinerne var den kendt som Machramion, og i dag kaldes byen, som er svundet ind i betydning under tyrkisk herredømme, Bekhram, en tyrkisk forvanskning af det byzantinske navn.

Ruinerne af Assos er blandt de mest imponerende i Lilleasien, og dog har de længe tjent som stenbrud; fra dens offentlige bygninger blev stenene til Konstantinopels dokker taget. Den tyrkiske sultan Murad II skænkede de mange smukke basrelieffer fra det doriske Athenatempel til den franske regering, og de bevares nu i Louvre. Ruinerne blev omhyggeligt undersøgt og delvis udgravet i 1882-83 af hr. Clarke for Archaeological Institute of America, og hele planen over den gamle by er klar. Helt oppe på bakkens top stod Athenatemplet, som siges at være opført omkring 470 f.Kr. Blandt dets ruiner fandt Clarke otte andre basrelieffer, som nu er i Boston Museum, og som har en særlig interesse på grund af deres forbindelse mellem Østens og Grækenlands kunst.

På bakkens flere naturlige terrasser, som er blevet udvidet kunstigt, stod de mange offentlige bygninger, såsom gymnasiet, det offentlige skatkammer, badene, torvet og teatret, hvoraf kun lidt nu er tilbage. Byen var omgivet af en dobbelt mur, som stedvis endnu er velbevaret. Den indre mur af tilhuggede sten lagt uden mørtel og fyldt med løse sten er 8 fod tyk, og den større ydre mur var beskyttet med tårne med mellemrum på 60 fod. Den gamle vej, der førte til Troas, var godt brolagt. Havnen, hvorfra Paulus sejlede, er nu blevet fyldt op og er dækket af haver, men ved dens side ligger den moderne havn, beskyttet af en kunstig mole, omkring hvilken de få huse, der bærer navnet Bekhram, ligger samlet. På bakkens top, ved tempelruinerne, findes cisterner, en tyrkisk fæstning og en byzantinsk kirke, som er blevet omdannet til moské. Uden for bymurene ligger en nekropolis. Dens mange sarkofager fra alle tider og i alle størrelser og former er lavet af den lokale trakytsten, som de gamle mente havde den egenskab, at den fortærede de legemer, der blev begravet i den. Stenen er den berømte "Lapis Assius", eller den kødædende sten; deraf ordet sarkofag. I tidligere tider blev der dyrket meget hvede på markerne omkring Assos, men nu er valonia, eller agernskåle, den vigtigste eksportvare.

E. J. Banks