Dette udtryk forekommer kun i Hag 2,7 (KJV; engelsk RV har "ønskværdige ting"; amerikansk RV, randnote "dinge, som ønskes"), og anvendes almindeligvis om Messias.

Ved templets opførelse i Ezras tid blev de ældre mænd, som havde set Salomos mere pragtfulde bygning, skuffede og bedrøvede over sammenligningen. Profeten bliver derfor bedt om at opmuntre dem med forsikringen om, at Jahve er med dem alligevel, og snart vil ryste himmel, jord, hav, tørland og nationerne, og "alle nationers længsel" skal komme, og huset skal fyldes med herlighed, så "dette huses senere herlighed skal være større end dets tidligere."

(1) Mange fortolkere refererer profetien til Kristi første tilsynekomst. Rysten af himmel, jord, hav og tørland er billedlig fremstilling af nationernes rysten, mens dette sidste udtryk refererer til de forandringer af jordisk styre, som falder sammen med Persernes styrtu af grækerne, grækernes af romerne, og således videre ind til vores tidsalders begyndelse. Huset, der var under opførelse, blev fyldt med herlighed ved Messias senere tilstedeværelse, hvilken herlighed var større end Shekinaen fra Salomos tid. Der præsenteres indvendinger mod dette syn som følger: For det første er der tidselementet. Omkring fem århundreder forløb mellem Ezras tempels bygning og Kristi første tilsynekomst, og Ezras tids mennesker havde behov for trøst i nutiden. Derefter er der vanskeligheden ved at forbinde de fysiske fænomener med nogen rysten af nationerne, som fandt sted ved første tilsynekomsten. Ydermere spørges der: I hvilken forstand kunne Kristus, når Han kom, siges at være alle nationers længsel? Og endelig: Hvilken trøst kunne en jøde finde i denne forhøjelse af hedningerne?

(2) Disse vanskeligheder, skønt ikke uoverkommelige, fører andre til at anvende profetien på Kristi anden tilsynekomst. Jøderne skal genoprettes til Jerusalem, og et andet tempel skal bygges (Ezek.40-48). Nationernes rysten og de fysiske fænomener får deres opfyldelse i den "Store Trængsel", som så ofte tales om i Det gamle Testamente og Åbenbaringen, og som efterfølges af Kristi komme i herlighed for at oprette Hans rige (Mal 3,1; Matt 24,29; Matt 24,30 og andre steder). Nogle af de vanskeligheder, som nævntes først, gælder også her, men ikke alle, mens andre er fælles for begge fortolkninger. En sådan fælles vanskelighed er, at Ezras tempel næppe kan identificeres med templet fra Herodes' og Kristi tid, og bestemt ikke med Ezekiels; hvilket imidlertid mødes ved at sige, at alle templerne, inklusiv Salomos, behandles som ét "hus" – Herrens hus, i religiøs forstand, i det mindste, hvis ikke arkitektonisk. En anden sådan vanskelighed berører spørgsmålet om tid, som, hvad enten det omfatter fem århundreder eller tyve, mødes af princippet, at for profeterne, "som stiger op i hjerte til Gud og Guds evighed, er alle tider og alle verden tingene kun et blot punkt." Når den præcise tid for særlige begivenheder ikke åbenbares, beskriver de dem undertiden som sammenhængende, og undertiden blander de to begivenheder sammen, idet de har en nær eller delvise, og også en fjern eller fuldkommen opfyldelse. "De så fremtiden i rum snarere end i tid, eller perspektivet snarere end den faktiske afstand." Det bemærkes, at Herren Jesus således blander Jerusalems ødelæggelse af Titus, år 70 e.K., og antikristens dage ved denne tidsalders slutning sammen, at det er vanskeligt at adskille dem, og at sige, hvad der hører udelukkende til det ene eller det andet (Matt 24). At ordene kan have en endelig opfyldelse ved Kristi anden tilsynekomst får styrke fra en sammenligning af Hag 2,21; Hag 2,22 med Hebr 12,26; Hebr 12,27. Forfatteren af dette brev samler de to passager i Hag 2,6; Hag 2,7 og Hag 2,21; Hag 2,22 sammen, hvilket antyder, at det var én og samme rysten, hvoraf de tidligere vers betegner begyndelsen, og de senere slutningen. Rysten, med andre ord, begyndte introduktivt til første tilsynekomst og vil blive fuldført ved anden. Vedrørende den tidligere, sammenlign Matt 3,17; Matt 27,51; Matt 28,2; Ap 2,2; Ap 4,31, og vedrørende den senere, Matt 24,7; {{Åb.16.20}}; {{Åb.20.11}} (Bengel, citeret af Canon Faussett).

(3) Andre fortolkere søger at gennemhugge Gordian-knuden ved helt at nægte anvendelsen på Messias og oversætte "alle nationers længsel" med "skønheden" eller "alle nationers ønskværdige ting", dvs. deres kostbare gaver (se Jes 60,5; Jes 60,11; Jes 61,6). Denne anvendelse forsvares på følgende måde:

(a) Det hebraiske ord betyder kvaliteten og ikke det ønskede;

(b) Messias blev ikke ønsket af alle nationerne, når Han kom;

(c) verbet "skal komme" er flertalsform, hvilket kræver at navneordet skal forstås i flertals, hvorimod hvis Messias mente, er navneordet ental;

(d) "Sølvet er mit," osv. (Hag 2,8) stemmer med oversættelsen "alle nationers ønskværdige ting";

(e) enighed mellem Septuaginta og den syriske version med sådan fremstilling.

Alle disse argumenter kan imidlertid rimeligt mødes af modargumenter, hvilket efterlader læseren stadig i tvivl.

(a) Et abstraktum sættes ofte for det konkrete;

(b) resultatet viser, at medens jøderne afviste Kristus, modtog hedningerne Ham og længtedes således efter Ham;

(c) hvor to navneord står sammen på måden "længsel" og "nationer", er verbet enig i antal undertiden med det latter, selv skønt det førstnævnte være dets nominativ;

(d) profetiens 8. vers kan harmoniseres omtrent lige så let med det ene syn som det andet;

(e) KJV understøttes af Vulgata (Jeromes latinske bibel, 390-405 e.K.) og tidlige jødiske rabbinere.

James M. Gray