Anklager
På engelsk: Accuser
Easton's Bible Dictionary
Satan kaldes “brødrenes anklager” (Åb 12,10. Jf. Job 1,6; Zak 3,1), idet han søger at opretholde sin indflydelse blandt mennesker ved at fremsætte falske anklager mod kristne med det formål at svække deres indflydelse og skade den sag, de er knyttet til. Jøderne betragtede ham som menneskenes anklager over for Gud, der lagde dem de lovovertrædelser til last, som de var skyldige i, og krævede deres straf. Det samme græske ord, gengivet “anklager”, findes i Joh 8,10 (men udeladt i den reviderede engelske oversættelse, RV); ApG 23,30, 35; 24,8; 25,16.18, hvor det alle steder bruges om en, der fremfører en anklage mod en anden.
International Standard Bible Encyclopedia
a-kuz'-er: Dette ord, som ikke findes i Det Gamle Testamente, er gengivelsen af to græske ord:
(1) kategoros, det vil sige en anklager eller sagsøger i en retssag, eller en, der taler nedsættende om en anden (ApG 23,30; ApG 23,35; ApG 25,16; ApG 25,18; Åb 12,10);
(2) diabolos, der betyder modstander eller fjende. Dette ord gengives med "anklager" i KJV og "bagtaler" i den reviderede engelske oversættelse (British and American) og American Standard Revised Version (2 Tim 3,3; Tit 2,3). Ifølge den rabbinske lære blev Satan, eller djævelen, betragtet som fjendtlig mod Gud og mennesker, og det var en del af hans gerning at anklage de sidstnævnte for illoyalitet og synd for den førstnævntes domstol (se Job 1,6 ff; Zak 3,1 f; Åb 12,10).
W. W. Davies
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).