am'-ra-fel, am-ra'-fel ('amraphel, or, perhaps better, 'ameraphel).

1. Togtet mod Sodoma og Gomorra:

Dette navn, som identificeres med navnet på den berømte babyloniske konge Hammurabi (se dette), findes kun i 1 Mos 14,1; 1 Mos 14,9, hvor han nævnes som kongen af Sinear (Babylonien), der kæmpede mod byerne på sletten i forbund med Arjok, konge af Ellasar, Kedorlaomer, konge af Elam, og Tidal, konge over folkene (Revised Version (British and American) GOIIM). Den efterfølgende beretning er meget detaljeret. Af den lærer vi, at Bera, konge af Sodoma, Birsha, konge af Gomorra, Shinab, konge af Adma, Shemeber, konge af Sebojim, og kongen af Bela eller Soar havde tjent Kedorlaomer i 12 år, gjorde oprør i det 13., og at Kedorlaomer i det 14. år, sammen med de nævnte konger, kæmpede mod dem og besejrede dem i Siddims dal, som beskrives som Salthavet. Før dette slag havde elamitterne og deres allierede dog angrebet refaitterne (Onkelos: "kæmper") i Ashtarot-Karnaim, zuzitterne (O: "mægtige", "helte") i Ham (O: Chamta'), emitternes folk (O: "frygtelige") i Shave-Kirjatajim og horitterne i deres bjerg Seir ved ørkenen. Da disse var gjort magtesløse til at hjælpe de oprørske vasaller, vendte de tilbage og kom til En-Mishpat, eller Kadesh, angreb amalekitternes land og amoritterne, som boede i Hazazon-Tamar (1 Mos 14,2-7).

2. Forberedelsen og angrebet:

På dette tidspunkt drog kongerne fra byerne på sletten ud imod dem og stillede sig op til kamp mod dem i Siddims dal. Udfaldet af kampen blev, at kongerne af Sodoma og Gomorra med deres allierede flygtede og faldt blandt de bitumengruber, som stedet var fuldt af, mens de, der undslap, søgte tilflugt i bjerget. Alle ejendele og al føde (lejrens udstyr og forsyninger) tilhørende kongerne på sletten blev taget af Kedorlaomer og hans allierede, som derefter fortsatte deres march (til deres egne lande) (1 Mos 14,8-11).

3. Abrahams redning af Lot:

Blandt fangerne var imidlertid Lot, Abrams nevø, som boede i Sodoma. En flygtning, der var undsluppet, gik hen og meddelte udfaldet af slaget til Abram, som på det tidspunkt boede ved Mamres egebevoksning. Patriarken drog straks ud med sine trænede mænd og forfulgte dem til Dan, hvor han delte sine styrker, angreb den elamitiske-babyloniske hær om natten og, efter at have slået dem på flugt, igen forfulgte dem til Hoba, til venstre (eller nord) for Damaskus. Resultatet af dette pludselige angreb var, at han reddede Lot sammen med kvinderne og folket og tog Lots ejendele tilbage, som Amrafels allierede havde ført bort (1 Mos 14,12-16).

4. Vanskeligheder ved identificeringen af Amrafel:

Der er ingen tvivl om, at identificeringen af Amrafel med Hammurabi fra de babyloniske indskrifter er den bedste, der hidtil er blevet foreslået, og selv om der er visse vanskeligheder ved den, kan disse vise sig at være tilsyneladende snarere end virkelige, når vi får mere viden om Babyloniens historie. "l" i slutningen af Amrafel (som også har "ph" i stedet for "p" eller "b") samt det forhold, at selve ekspeditionen endnu ikke er blevet genkendt blandt Hammurabis felttog, må erkendes som to punkter, der er vanskelige at forklare, skønt de til sidst kan blive løst ved videre forskning.

5. Historiske overensstemmelser:

Det er dog værd at bemærke, at Amrafel nævnes først i det første vers af 1 Mos 14, hvilket, hvis han virkelig er den babyloniske Hammurabi, er let forståeligt, for hans berømmelse synes at have overgået Kedorlaomers, hans lensherres. I 14,4 og 5 er det imidlertid Kedorlaomer alene, der henvises til, og han står i spidsen for listen over østlige konger i vers 9, hvor Tidal kommer dernæst (en helt naturlig rækkefølge, hvis Gojim er de babyloniske Gute, dvs. mederne). Dernæst i rækkefølgen kommer Amrafel, konge af Babylonien og lensherre over Arjok af Ellasar (Eri-Aku af Larsa), hvis navn afslutter listen. Det kan også foreslås, at Amrafel førte en babylonisk styrke mod Sodoma som Kedorlaomers allierede, før han blev konge, og blot var kronprins. I så fald blev han, ligesom Belshazzar, kaldt "konge" i forventning. For flere detaljer se Arjok og Kedorlaomer, og sammenlign Eri-Aku og Hammurabi; for Babyloniens historie i Hammurabis periode, se den artikel.

T. G. Pinches