a-ha-zi'-a ('achazyah og 'achazyahu, "Jah holder, eller opretholder"):

I. Akazja.

Søn af Akab og Jezabel, Israels ottende konge (1 Kong 22,51-2).

1. Hans regeringstid:

Akazja blev konge over Israel i det syttende år af Josafat, Judas konges, regering, og han regerede i to år, 854-853 f.Kr. Der er her en uoverensstemmelse mellem synkronismen og længden af kongernes regeringstider. Josafat begyndte at regere i Akabs fjerde år (1 Kong 22,41), og han regerede 22 år (1 Kong 16,29). Følgelig ville Akazjas første år, i Akabs toogtyvende år, falde i Josafats nittende år. Den kronologiske oplysning i 2 Kong 1,17 er sandsynligvis taget fra syrisk, og begge stemmer overens med en beregningsmetode, som følges af visse græske håndskrifter.

2. Hans karakter:

Et godt navn sikrer ikke en god karakter. Akazja, den "Gud-opretholdte", tjente Ba'al og tilbad ham og vakte Jahve, Israels Gud, til vrede, ligesom hans far før ham havde gjort. Han synes at have været svag og uheldig, og ulykker fulgte ham i hurtig rækkefølge.

3. Moabs oprør:

Akab havde søgt det gode og blev en fjende af det bedste. Hans hus og folket led følgerne. "Moab gjorde oprør mod Israel efter Akabs død." Akazja synes at have været for svag til at yde modstand. Mesha-stenen daterer oprøret til Akabs dage. Uden tvivl begyndte det på tidspunktet for Akabs sidste felttog mod Syrien.

4. Hans søforbund:

Ifølge 1 Kong 22,48 f forsøgte Akazja at danne et forbund med Josafat af Juda for at genoplive den gamle søhandel, men mislykkedes. Ifølge 2 Krøn 20,35-37 blev forbundet fuldbyrdet, og som følge deraf blev foretagendet til intet. Se Josafat.

5. Hans sygdom og død:

Akazja kom ud for en alvorlig ulykke ved at falde gennem gitteret i sit øvre værelse i Samaria og lå syg. Som en værdig søn af Jezabel og Akab sendte han bud for at rådspørge Ba'al-Zebub, Ekrons gud, om sin helbredelse. Men Israel tilhørte Jahve. Derfor blev budene mødt af profeten Elias, som for sidste gang advarer mod Ba'al-religionens fordærvende moralske indflydelser. "Så siger Jahve: Er det, fordi der ikke er nogen Gud i Israel, at du sender bud for at rådspørge Ba'al-Zebub, Ekrons gud? Derfor skal du ikke komme ned fra den seng, du er steget op på, men du skal visselig dø" var det budskab, som han sendte tilbage til udsendingene, og kongens død fulgte hurtigt efter.

II. Akazja.

Judas sjette konge (2 Kong 8,25-29; 2 Kong 9,16 f =2 Krøn 22,1-9); skrives også Joakaz (2 Krøn 21,17; 2 Krøn 25,23), hvilket blot er en omstilling af sammensætningens bestanddele. Formen "Azarja" (2 Krøn 22,6) er en fejl, idet femten hebraiske håndskrifter og alle versionerne læser Akazja.

1. Hans korte regeringstid:

Akazja, Jorams yngste søn, begyndte at regere i det tolvte år (2 Kong 8,25) af Joram af Israels regering. I 2 Kong 9,29 angives det som det ellevte. Det første er sandsynligvis den hebraiske, det sidste den græske beregningsmetode, idet Septuaginta Luc også læser ellevte i 8,25. Han var 22 år gammel, da han begyndte at regere, og han regerede ét år (2 Kong 8,26). Læsemåden "toogfyrre" (2 Krøn 22,2) er en skriverfejl, eftersom Joram, faderen, ifølge 2 Krøn 21,5; 2 Krøn 21,20 kun var 40 år gammel ved sin død. Syrisk, arabisk og Luc læser 22, Septuaginta Codex Vaticanus 20.

Se Det Gamle Testamentes kronologi.

2. Hans karakter:

(Sammenlign 2 Kong 8,27; 2 Krøn 22,3; 2 Krøn 22,4.) I lyset af den ulykke, der ramte kongehuset (2 Krøn 21,16; 2 Krøn 21,17), satte Jerusalems indbyggere Akazja, den yngste søn, på tronen. At "han vandrede på Akabs hus' vej" eksemplificeres af Krønikebøgerne med den oplysning, at hans mor, Jezabels datter, rådgav ham i ondskabens veje, og at Akabs hus førte ham til hans undergang. Jezabels indflydelse var virksom i Juda. Akazja helligede "hellige ting" til Jahve (2 Kong 12,18), men han gjorde, hvad der var ondt i Jahves øjne.

3. Hans forbund med Joram af Israel:

(Sammenlign 2 Kong 8,28; 2 Kong 8,29; 2 Krøn 22,5; 2 Krøn 22,6.) Akazja plejede de forbindelser, som Akab havde etableret mellem de to kongeriger. Derfor sluttede han sig til sin onkel Joram af Israel i et felttog mod Hazael, kongen af Syrien. Ramot-Gilead blev erobret og holdt for Israel mod kongen af Syrien (2 Kong 9,14). Joram af Israel blev imidlertid såret og vendte tilbage til Jizre'el for at blive helbredt for sine sår. Det ser ud til, at hæren blev efterladt under Jehus kommando ved Ramot-Gilead. Akazja drog tilsyneladende til Jerusalem og drog senere ned til Jizre'el for at besøge Joram. I mellemtiden dannede Jehu en sammensværgelse mod Joram.

4. Hans død:

Akazjas død, som den fortælles i 2 Kong 9,16 f, adskiller sig fra beretningen i 2 Krøn 22,7-9. Ifølge beretningen i Kongebøgerne slutter Akazja, som er på besøg hos Joram, sig til ham i en særskilt vogn for at møde Jehu. Joram, der mistænker forræderi, vender om for at flygte, men en pil fra Jehus bue gennemborer hans hjerte, og han dør i sin vogn. Akazja forsøger at undslippe, men bliver indhentet nær Jibleam og dødeligt såret af en af Jehus mænd. Han flygtede til fæstningen Megiddo, hvor han døde. Hans tjenere førte hans lig i en vogn til Jerusalem, hvor han blev begravet. Ifølge Krønikeskriveren er denne beretning stærkt forkortet (2 Krøn 22,7). Hans undergang er fra Gud på grund af hans forbund med Joram. Jehu, som eksekverede dommen over Akabs hus, dræbte først Akazjas slægtninge. Derefter søgte han Akazja, som gemte sig i Samaria. Da han blev fundet, blev han ført til Jehu og dræbt. Han blev begravet, men hvor og af hvem får vi ikke at vide.

At der fandtes andre traditioner om Akazjas død, bevises af Josefus, som siger, at da Akazja blev såret, forlod han sin vogn og flygtede til hest til Megiddo, hvor hans tjenere tog sig godt af ham, indtil han døde (Ant., IX, vi, 3). S. K. Mosiman