am-fip'-o-lis (Amphipolis): En by i Makedonien, beliggende på Strymons (nutidens Struma eller Karasu) østlige bred, omtrent tre mil fra dens udmunding, nær det sted hvor den løber ud af søen Prasias eller Cercinitis. Den lå på en terrasseret høj, beskyttet mod nord, vest og syd af floden og mod øst af en mur (Thuc. iv.102), mens dens havneby Eion lå ved kysten tæt ved flodmundingen. Navnet afledes enten af, at den næsten var omgivet af strømmen, eller af, at den var iøjnefaldende fra alle sider, et forhold som Thukydid gør opmærksom på (på det anførte sted). Den blev først kaldt Ennea Hodoi, Ni Veje, et navn der antyder dens betydning både strategisk og handelsmæssigt. Den bevogtede hovedruten fra Thrakien ind i Makedonien og blev senere en vigtig station på Via Egnatia, den store romerske vej fra Dyrrhachium ved Adriaterhavet til Hebrus (Maritza), og den var centrum for et frugtbart område, der frembragte vin, olie, figner og tømmer i overflod og blev beriget af guld- og sølvminer samt betydelig fremstillingsvirksomhed, især af uldstoffer. I 497 f.Kr. forsøgte Aristagoras, tidligere despot i Milet, at bosætte sig dér, og et andet forgæves forsøg blev gjort i 465-464 af athenerne, som det lykkedes at grundlægge en koloni dér i 437 under Hagnons ledelse. Befolkningen var dog for blandet til at give plads for stærke athenske sympatier, og i 424 faldt byen fra til den spartanske leder Brasidas og trodsede alle athenernes senere forsøg på at generobre den. Den kom under Perdikkas' og Filip af Makedoniens protektorat, og sidstnævnte gjorde sig endelig til herre over den i 358. Ved romernes deling af Makedonien efter slaget ved Pydna (168 f.Kr.) blev Amfipolis gjort til en fri by og hovedstad i Macedonia Prima. Paulus og Silas drog igennem den på deres vej fra Filippi til Thessalonika, men beretningen synes at udelukke et længere ophold (ApG 17,1). Stedet blev kaldt Popolia i middelalderen, mens landsbyen Neochori (tyrkisk Yenikeui) i nyere tid markerer stedet (Leake, Northern Greece, III, 181 ff, Cousinery, Macedoine, I, 100 ff, 122 ff; Heuzey et Daumet, Mission archeol. de Macedoine, 165 ff).

Marcus N. Tod