Adna
På engelsk: Adnah
Easton's Bible Dictionary
Glæde.
En høvding af Manasses stamme, som sluttede sig til David i Siklag (1 Krøn 12,20).
En hærfører under Joshafat, øverste over 300.000 mand (2 Krøn 17,14).
International Standard Bible Encyclopedia
ad'-na (`adhna', "velbehag"; Aidaine):
(1) En israelit på Ezras tid, som efter at have giftet sig med en fremmed kvinde lod sig skille fra hende. Han tilhørte Pahat-Moab (Ezra 10,30).
(2) En præst af Harums familie under ypperstepræsten Jojakim, Jeshuas søn (Neh 12,12-15).
International Standard Bible Encyclopedia
ad'-na (`adhnach, "velbehag"; Edna):
(1) En kriger af Manasses stamme, som forlod Saul og sluttede sig til Davids styrker i Siklag (1 Krøn 12,20; 1 Krøn 12,21)
(2) En højtstående officer, måske øverstkommanderende for Joshafats hær (2 Krøn 17,14). Her er stavemåden på hebraisk `adhnah.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).