Ambassadør
På engelsk: Ambassador
Easton's Bible Dictionary
I Det Gamle Testamente gengives det hebraiske ord tsir, der betyder “en, der går et ærinde,” sådan (Jos 9,4; Ordsp 13,17; Es 18,2; Jer 49,14; Obad. 1,1). Dette er også gengivelsen af melits, der betyder “en tolk,” i 2 Krøn 32,31; og af malak, et “sendebud,” i 2 Krøn 35,21; Es 30,4; 33,7; Ez 17,15. Dette er det navn, apostlen bruger om dem, der er udpeget af Gud til at forkynde hans vilje (2 Kor 5,20; Ef 6,20).
Hebræerne gjorde ved forskellige lejligheder og til forskellige formål brug af ambassadørers tjenester, f.eks. til at indgå alliancer (Jos 9,4), til at bede om begunstigelser (4 Mos 20,14), til at protestere, når der var sket uret (Dom 11,12), til at kondolere en ung konge ved hans fars død (2 Sam 10,2), og til at lykønske en konge med hans tronbestigelse (1 Kong 5,1).
At tilføje en ambassadør skade var at fornærme den konge, der havde sendt ham (2 Sam 10,5).
International Standard Bible Encyclopedia
am-bas'-a-dor (mal'akh, "sendebud"; 'luts, "tolk"; tsir, "at gå"; deraf et sendebud; presbeuo, "at virke som ambassadør", bogstaveligt: at være ældre): En ambassadør er en officiel repræsentant for en konge eller regering, som for Farao (Es 30,4); for Babylons fyrster (2 Krøn 32,31); for Neko, Egyptens konge (2 Krøn 35,21); for fredsbudene, der blev sendt af Hizkija, Judas konge, til Sankerib, Assyriens konge (Es 33,7). Det samme hebraiske udtryk bruges om de sendebud, Jakob sendte til Esau (1 Mos 32,3); og Moses til Edoms konge (4 Mos 20,14). For rigelig illustration se "Messenger" (mal'akh) i enhver konkordans. Se konkordans. Indbyggerne i Gibeon gjorde sig til foregivne ambassadører over for Josva for ved bedrag at sikre sig beskyttelse gennem en traktat ("pagt") (Jos 9,4).
I Det Nye Testamente bruges udtrykket i billedlig betydning. Som Kristi fængslede repræsentant i Rom kalder Paulus sig selv "en ambassadør i lænker" (Ef 6,20); og i 2 Kor 5,20 indbefatter han sammen med sig selv alle evangeliets tjenere som "ambassadører .... på Kristi vegne", udsendt af ham som deres suveræne Herre, med den tjeneste at forsone verden med Gud. Bibelen indeholder ingen finere karakteristik af den ophøjede og åndelige natur i tjenerens kald som repræsentant for Jesus Kristus, kongernes Konge og verdens frelser.
Dwight M. Pratt
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).