a'-ker (tsemedh): Et udtryk for landmåling, som bruges to gange i de engelske bibeloversættelser (Es 5,10; 1 Sam 14,14), og som siges at være det eneste udtryk for flademål, der findes i Det Gamle Testamente. Det engelske ord "acre" betød oprindelig mark. Derefter kom det til at betegne det mål land, som et oksespand kunne pløje på en dag, og på grundlag af et maksimum-acre af denne art blev standard-acren på 160 kvadratiske rods (med variationer i forskellige områder) fastsat. Det hebraiske ord, der oversættes med acre, betegner et åg dyr i betydningen et spand, et par; det bruges aldrig om det åg, hvormed spandet kobles sammen. Udtrykket "ti åg vingård" (Es 5,10) kan naturligt betyde en vingård, der dækker så meget land, som et spand ville pløje på ti dage, skønt andre sandsynlige betydninger også kan foreslås. I 1 Sam 14,14 bruges det samme ord i beskrivelsen af grænserne for det område, inden for hvilket Jonatan og hans våbendrager dræbte tyve filistre. Oversættelsen i RV (britisk og amerikansk), "inden for omtrent en halv fures længde i en acre land," betyder strengt taget, at de blev dræbt langs en linje fra to til tyve rods i længden. Ordet, der gengives "fure", og som kun bruges her og i Sl 129,3, defineres i Browns hebraiske leksikon som "pløjejord". Dette giver gengivelsen "som det var i en halv pløje-arbejdsstrækning, et åg jord", hvor de sidste to udtryk definerer hinanden, således at betydningen i det væsentlige er den samme som parafrasen i KJV. Der er her en påstået uklarhed og usikkerhed i teksten, men den er ikke af en sådan art, at den påvirker hverken oversættelsen eller begivenhedens karakter.

Willis J. Beecher