ath'-enz Athenai I oldtiden den berømte hovedstad i Attika, nu Grækenlands hovedstad. To lange mure, 250 fod (ca. 76 m) fra hinanden, forbandt byen med havnen (Peiraeus). I ApG 17 fortælles det, hvad Paulus gjorde under sit eneste ophold i denne berømte by. Han kom op fra havet ad den nye vej (nord for den gamle), langs hvilken der stod altre for ukendte guder, gik ind i byen fra vest og passerede Kerameikos (gravpladsen), som kan ses den dag i dag, "Theseion," det bedst bevarede af alle græske templer, og videre til Agora (torvet), lige nord for Akropolis, en stejl høj, 200 fod (ca. 61 m) høj, i byens centrum. Kimon begyndte, og Perikles fuldførte, arbejdet med at omdanne denne borg til en helligdom for byens skytsgudinde.

Den storslåede portbygning (Propylaea), som athenerne med rette var stolte af, blev bygget af Mnesikles (437-432 f.Kr.). En monumental bronzestatue af Fidias stod til venstre, når man trådte ud på plateauet, og det mægtige Parthenon lidt længere fremme til højre. I dette tempel stod den berømte statue af Athene i guld og elfenben. Den østlige gavl indeholdt skulpturer, der fremstillede gudindens fødsel (Elgin Marbles, nu i British Museum), den vestlige hendes kamp med Poseidon om herredømmet over Attika. Denne bygning, den arkitektonisk mest berømte i hele historien, blev delvis ødelagt af venetianerne i 1687. Andre templer på Akropolis er Erechtheion og "Den vingeløse Sejr." I byen var gaderne overordentlig smalle og krogede. De bredere veje blev kaldt plateiai, hvorfra engelsk "place" og spansk "plaza" stammer. Husenes tage var flade. I og omkring Agora var der mange søjlehaller, stoai. I Stoa Poecile ("Den malede søjlehal"), hvis vægge var dækket af historiske malerier, mødte Paulus Zenons efterfølgere, stoikerne, som han dagligt førte samtaler med. I dette område lå også senatsbygningen for De Fem Hundredes Råd og Areopagos-domstolen, hvortil Sokrates kom i 399 f.Kr. for at stå over for sine anklagere, og hvor Paulus fem århundreder senere prædikede for athenerne om "den ukendte Gud." I dette kvarter lå også Vindenes Tårn og vanduret, som må have tiltrukket Paulus' opmærksomhed, ligesom de tiltrækker vores opmærksomhed i dag.

Apostlen førte samtaler i synagogen med jøderne (ApG 17,17), og en stenplade fundet ved foden af Hymettos-bjerget (en bjergkæde øst for byen, 3.000 fod høj, ca. 914 m), med indskriften haute he pule tou kuriou, dikaioi eiseleusontai en aute (Sl 118,20), blev engang antaget at angive stedet, men menes nu at stamme fra det 3. eller 4. århundrede. Stenplader med jødiske indskrifter er blevet fundet i selve byen.

Athens befolkning var mindst en kvart million. De ældste indbyggere var pelasgere. Kekrops, den første sagnkonge, kom fra Egypten i 1556 f.Kr. og opnåede herredømmet ved at gifte sig med Aktaios' datter. Den første konge var Erechtheus. Theseus forenede Attikas tolv samfund og gjorde Athen til hovedstad. Efter Kodros' død i 1068 f.Kr. blev den styrende magt betroet en archon, som beklædte embedet på livstid. I 753 f.Kr. blev embedsperioden begrænset til ti år. I 683 f.Kr. blev ni archonter valgt for en periode på ét år. Drakons love, "skrevet med blod," blev udformet i 620 f.Kr. Solon blev valgt til archon i 594 f.Kr. og gav staten en forfatning. Tyrannen Peisistratos havde varigt herredømme fra 541 til 527 f.Kr.; hans søn Hipparchos blev myrdet i 514. Kleisthenes ændrede forfatningen og indførte praksissen med ostrakisme.

I 490 f.Kr. besejrede athenerne perserne ved Marathon og igen i 480 f.Kr. ved Salamis. I 476 f.Kr. organiserede Aristeides det store athenske søforbund. Efter hans død blev Konon leder af det konservative parti; og da hærføreren Kimon blev dræbt, blev Perikles folkets leder. I 431 f.Kr. brød Den Peloponnesiske Krig ud og fortsatte til 404 f.Kr., da Athen bukkede under for Sparta. En oligarkisk regering blev oprettet med Kritias og Theramenes i spidsen. Krig brød ud igen, men freden blev genoprettet ved Antalkidas' pagt (387 f.Kr.). I Den Hellige Krig (357-355 f.Kr.) udtømte Athen sine kræfter. Da Filip af Makedonien begyndte at blande sig i græske anliggender, kunne Athen hverken beslutte sig for krigsforanstaltninger (som Demosthenes' talekunst tilskyndede hende til) eller slutte aftale med Filip. Til sidst sluttede hun sig til Theben i væbnet modstand, men trods sine heroiske anstrengelser ved Chaironeia led hun nederlag (338 f.Kr.). Filip blev myrdet i 336 f.Kr., og Alexander den Store blev herre.

Efter romernes underkuelse af Grækenland blev Athen sat under tilsyn af Makedoniens statholder, men fik lokalt selvstyre som anerkendelse af sin store historie. Som sæde for græsk kunst og videnskab spillede Athen en vigtig rolle selv under romersk herredømme--hun blev universitetsbyen i den romerske verden, og fra hende udstrålede åndeligt lys og intellektuel energi til Tarsus, Antiokia og Alexandria. Jøden Filon erklærer, at athenerne var Hellenon oxuderkestatoi dianoian ("skarpest i forstand") og tilføjer, at Athen var for Grækenland, hvad pupillen er for øjet, eller fornuften for sjælen. Selv om byen havde mistet sin virkelige uafhængighed, bevarede folket sine gamle kendetegn: de var stadig optaget af kunst, litteratur og filosofi.

Paulus kan muligvis have besøgt Dionysosteatret (under Akropolis' sydøstlige klippe) og overværet et skuespil af de græske digtere, såsom Euripides eller Menander. Athen modtog mange gaver fra fremmede monarker. Attalos I af Pergamon skænkede midler til Akademiet, Eumenes føjede en pragtfuld stoa til teatret, og Antiokus Epifanes påbegyndte Olympeion (hvoraf 15 søjler stadig står), hvis massive underbygning var blevet opført af Peisistratos. Athen blev et yndet opholdssted for udenlandske forfattere, som dyrkede historie, geografi og litteratur. Horats, Brutus og Cassius opholdt sig en tid i byen. Josefus erklærer, at athenerne var de mest gudfrygtige af grækerne, eusebestatous ton Hellenon. Jf. Livius xlv.27.

LITTERATUR.

Se Wordsworth, Athens and Attica; Butler, Story of Athens; Ernest Gardner, Ancient Athens; Tucker, Life in Ancient Athens; A. Mommsen, Athenae Christianae; Conybeare and Howson, Life and Epistles of Paul, kapitel x; Gregorovius, Stadt Athen im Mittelalter; Leake, Grote, Thirlwall, Curtius, Wachsmuth, Holm og Pausanias' Attica, nyligt redigeret af Carroll (Ginn and Co.), eller i Frazers store værk.

J. E. Harry