a-hi'-man ('achiman, måske "lykkens bror" eller "min bror er lykke"):

(1) Et af de navne, der gives som navnene på de tre "Anaks børn" (4 Mos 13,22; Jos 15,14; 4 Mos 13,28; 2 Sam 21,16; 2 Sam 21,18), eller de tre "Anaks sønner" (Jos 15,14; Dom 1,20). De tre navne (Ahiman, Sheshaj, Talmaj) forekommer også sammen i Dom 1,10. Ordet Anak i den hebraiske Bibel har den bestemte artikel undtagen i 4 Mos 13,33 og 5 Mos 9,2. Dets brug er som et fællesnavn, der betegner en bestemt type menneske, snarere end som egennavnet på en person eller en klan, skønt dette ikke behøver at hindre os i at tænke på anakitterne som en klan eller gruppe af klaner, der betragtede Arba som deres grundlægger. Spørgsmålet rejses, om Ahiman og Sheshaj og Talmaj skal opfattes som personer eller som klaner. Den mest naturlige forståelse af Bibelens udsagn er bestemt, at de var personlige ledere blandt anakitterne i Kirjat-Arba (Hebron). De blev slået og fordrevet af Judas stamme med Kaleb som leder.

(2) En levit, en af portvagterne i den seneste bibelske tid (1 Krøn 9,17). Han forbindes med Akkub og Talmon og deres brødre; sammenlign Neh 11,19.

Willis J. Beecher