Akan
På engelsk: Achan
Easton's Bible Dictionary
Kaldes også Akar, dvs. en, der volder ulykke (1 Krøn 2,7), til minde om hans forbrydelse, som førte en frygtelig ødelæggelse over ham (Jos 7,1). Ved Jerikos fald tog han, i strid med Guds befaling, en guldbarren, en mængde sølv og en kostbar babylonisk kappe, som han skjulte i sit telt. Josva var overbevist om, at det nederlag, israelitterne siden led foran Aj, var et bevis på Guds mishag på grund af en forbrydelse, og han tog straks midler i brug ved lodkastning for at finde den skyldige. Det blev da klart, at Akan var skyldig, og han blev stenet til døde i Akors dal. Han og alt, hvad der tilhørte ham, blev derefter fortæret af ild, og en dynge sten blev rejst over asken.
International Standard Bible Encyclopedia
a'-kan (`akhan (i 1 Krøn 2,7 Akar, `akhar, "den, der volder ulykke"): Efterkommeren af Zera, Judas søn, som blev dræbt på Josvas tid for at have stjålet noget af det "viede" bytte fra byen Jeriko (Jos 7). Stammen `akhan bruges ikke på hebraisk undtagen i dette navn. Stammen `akhar bruges tilstrækkeligt til, at den kan defineres. Den betegner ulykke af den alvorligste art--Jakobs ulykke, da hans sønner havde bragt ham i blodfejde med hans kana'anæiske naboer, eller Jeftas ulykke, da hans løfte krævede, at han skulle ofre sin datter (1 Mos 34,30; Dom 11,35). I Ordsp 11,17; Ordsp 11,29; Ordsp 15,6; Ordsp 15,27) bruges ordet med styrke til at beskrive følgerne af grusomhed, illoyalitet, grådighed og ondskab. Beretningen taler især om Akans handling som det, der bragte ulykke over Israel (1 Krøn 2,7; Jos 6,18; Jos 7,24). I et vredesudbrud taler Jonatan om Saul som den, der har bragt ulykke over landet (1 Sam 14,29). Elias og Akab anklager hinanden for at være den, der bringer ulykke over Israel (1 Kong 18,17; 1 Kong 18,18). Stammen forekommer også i de to egennavne Akor og Okran (se disse).
Akans forbrydelse var alvorlig. Helt bortset fra alle spørgsmål om formodet overtro eller endda religion var cherem vedrørende Jeriko blevet udråbt, og at overtræde udråbelsen var ulydighed mod militære ordrer i en hær, der stod over for fjenden. Det antages almindeligvis, at Akans familie blev dræbt sammen med ham, selv om de var uskyldige; men beretningen er ikke udtrykkelig på disse punkter. Den, hvis tankevaner får ham til at forvente træk af primitiv vildskab i et tilfælde som dette, vil helt sikkert finde det, han forventer; en person med andre vaner vil ikke være sikker på, at beretningen siger, at der blev øvet større grusomhed mod Akans familie end at tvinge dem til at være til stede ved henrettelsen. De, der mener, at den deuteronomiske lovgivning i nogen forstand stammer fra Moses, bør ikke være hurtige til at mene, at dens forskrifter blev overtrådt af Josva i Akans tilfælde (se 5 Mos 24,16). Beretningen siger, at henrettelsen fandt sted i Akors dyrkbare dal, oppe fra Jordandalen. Se Akor.
Willis J. Beecher
International Standard Bible Encyclopedia
a'-kan (`aqan, "snoet"): En søn af Eser, en efterkommer af Esau fra Seir (1 Mos 36,27). Han kaldes Jaakan i 1 Krøn 1,42. King James Version randnote har Jakan.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).