Abner
Easton's Bible Dictionary
Lysets fader; dvs. “oplysende”, søn af Ner og Sauls onkel. Han var øverstbefalende for Sauls hær (1 Sam 14,50; 17,55; 20,25). Han førte først David ind ved Sauls hof efter sejren over Goliat (1 Sam 17,57). Efter Sauls død blev David gjort til konge over Juda og regerede i Hebron. Blandt de andre stammer var der en fjendtlig stemning mod Juda; og Abner, som stod i spidsen for Efraim, nærede denne fjendtlighed til fordel for Sauls hus, hvis søn Ishboshet han lod udråbe til konge (2 Sam 2,8). Der var krigstilstand mellem disse to konger. Et slag, som blev skæbnesvangert for Abner, der var fører for Ishboshets hær, blev udkæmpet med Davids hær under Joab ved Gibeon (2 Sam 2,12). Abner flygtede fra slagmarken, men blev indhentet af Asael, der var “let til fods som en vild gazelle”, bror til Joab og Abishaj; ham gennemborede han med et bagudrettet stød med sit spyd (2 Sam 2: 18-32).
Da Ishboshet irettesatte ham for det upassende i at tage Rispa, som havde været kong Sauls medhustru, til hustru, fandt han et påskud til at gå over på Davids side, som han nu erklærede, at han anså for salvet af Herren til at regere over hele Israel. David tog vel imod ham og lovede, at han skulle have kommandoen over hærene. På dette tidspunkt var Joab borte fra Hebron, men da han vendte tilbage, fik han at vide, hvad der var sket. Abner havde netop forladt byen; men Joab kaldte ham ved list tilbage, og da han mødte ham ved byporten ved hans tilbagekomst, gennemborede han ham med sit sværd (2 Sam 3,27, 31-39; 4,12. Jf. 1 Kong 2,5, 32). David beklagede med gribende ord Abners død: “Ved I ikke, at en fyrste og en stor mand er faldet i dag i Israel?” (2 Sam 3,33-38.)
International Standard Bible Encyclopedia
ab'-ner ('abhner; i 1 Sam 14,50 har hebraisk den fyldigere form, 'abhiner, Abiner; sammenlign Abiram ved siden af Abram; betyder »min far er en lampe«): Hærfører under Saul og Ishboshet (Eshbaal). Han var Sauls fætter; Ner, Abners far, og Kish, Sauls far, var brødre, Abiels sønner (1 Sam 14,50 f). I 1 Krøn 8,33; 1 Krøn 9,39 synes teksten at være fejlbehæftet; læs: Og Ner avlede Abner, og Kish avlede Saul. Ifølge 1 Krøn 27,21 havde Abner en søn ved navn Jaasiel. Abner var for Saul, hvad Joab var for David. Trods de mange krige, Saul førte, hører vi kun lidt om Abner i Sauls levetid. Selv i beretningen om slaget ved Gilboa nævnes han ikke. Alligevel må både hans høje embede og hans slægtskab med kongen have bragt de to mænd i nær kontakt. Ved festlige lejligheder var det Abners skik at sidde til bords ved kongens side (1 Sam 20,25). Det var Abner, der førte den unge David, frisk fra sin sejr over Goliat, ind ved kongens hof (sådan ifølge beretningen i 1 Sam 17,57). Vi finder Abner ledsage kongen i hans forfølgelse af David (1 Sam 26,5 ff). Abner irettesættes af David for sin forsømmelighed med at holde vagt over sin herre (ibid., 15).
Efter Sauls død tog Abner den unge tronarvings, Ishboshets, sag op; ham fjernede han straks fra Davids nærhed til Mahanajim i Østjordanlandet. Der udråbte han ham til konge over hele Israel. Ved dammen i Gibeon mødte han og hans mænd Joab og Davids tjenere. Tolv mænd fra hver side gik i kamp, som endte ulykkeligt for Abner, der flygtede. Han blev forfulgt af Asael, Joabs bror, som Abner dræbte. Skønt Joab og hans bror Abishaj søgte at hævne deres brors død på stedet, blev der sluttet våbenhvile; Abner fik lov at gå sin vej, efter at tre hundrede og tres af hans mænd var faldet. Joab ventede naturligt på sin lejlighed. Abner og hans herre kom snart i strid om Sauls medhustru, Rispa, som Abner havde et nært forhold til. Det var bestemt en forræderisk handling, som Ishboshet var nødt til at reagere på. Den misfornøjede hærfører gjorde tilnærmelser til David; han vandt Benjamins stamme over. Med tyve mænd derfra kom han til Hebron og aftalte med Judas konge, at han ville bringe hele Israel over på hans side. Han var næppe gået, før Joab fik kendskab til sagen; uden Davids vidende kaldte han ham tilbage til Hebron, hvor han dræbte ham, »for hans bror Asaels blod.« David sørgede oprigtigt over Abners død. »Ved I ikke,« sagde han til sine tjenere, »at en fyrste og en stor mand er faldet i dag i Israel?« Han fulgte selv båren. Af den kongelige klagesang over Abner citeres et brudstykke:
»Skulle Abner dø, som en tåbe dør? Dine hænder var ikke bundet, og dine fødder ikke lagt i lænker: Som en mand falder for uretfærdighedens børn, sådan faldt du.«
(Se 2 Sam 3,6-38.) Abners død, skønt den således på ingen måde kan lægges David til last, tjente ikke desto mindre hans formål godt. Rygraden i modstanden mod David blev brudt, og han blev snart udråbt til konge af hele Israel.
Max L. Margolis
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).